»Har Kenneth Kristensen Berth egentlig ikke - hvad enten man bryder sig om det eller ej – fat i noget?«

Dagens overblik: Enhedslisten får ros fra økonomer for nyt gennemregnet forslag om 30 timers arbejdsuge, Poul Nyrup angriber Folketingets vagthund, og Kenneth Kristensen Berths forslag om varselsskud mod bådflygtninge forsvares.

Berth
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Godmorgen og velkommen til ugens sidste politiske overblik.

Her på ugens faldereb får du historien om, at Poul Nyrup angriber Statsrevisorernes formand i Dong-sagen, et forsvar for Kenneth Kristensen Berth, alt om Danmarks mulige Europol-samarbejde og et gennemarbejdet regnestykke fra Enhedslisten på en 30 timer arbejdsuge, som økonomer roser - sådan da.

Vi begynder med den mulige aftale om Europol. I går præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen Folketingets partier for en skitse for, hvordan Danmark kan få en særaftale om fortsat tilknytning til politisamarbejdet Europol.

Den vil blandt andet betyde, at dansk politi ikke længere kan søge direkte i Europols registre, men skal gå via en mellemmand. Danmark kan også fortsat deltage i bestyrelsesmøder i Europol, men muligheden for at stemme ved møderne forsvinder.

Aftalen er, beskriver Lars Løkke Rasmussen det, som at gå ind ad bagdøren. Fordøren var afstemningen i december sidste år, hvor danskerne sagde nej.

Han kalder den potentielle aftale for tilfredsstillende for politiet på kort sigt, og han anbefaler, at Folketinget takker ja til EU-Kommissionens forslag. Men forløbet har gjort det klart, at en ny folkeafstemning meget vel kan blive nødvendig i løbet af få år, siger han til Berlingske. Bl.a. fordi politiet har sagt, at aftalen på længere sigt vil svække dets arbejde.

»Det skal løbende holdes under opsyn, og man kan ikke udelukke, at vi på et eller andet tidspunkt i fremtiden vil sige, at kæden sprænges. At fordelene ikke står mål med ulemperne, og så må vi spørge danskerne igen,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Du kan læse mere om Europol-aftalen og en mulig ny afstemning her.

Her kan du se en detaljeret gennemgang om den mulige aftale.

Reaktioner på Europol-aftale

EU stiller som betingelse for Europol-aftalen, at Danmark accepterer Schengen-regler om åbne grænser, og det vil hindre, at Dansk Folkeparti kan få indført permanent grænsekontrol.

Derfor går DF-formand Kristian Thulesen Dahl i tænkeboks om Europol-aftalen.

»Sagen er, at vi er det eneste parti i dag, der ønsker fuld grænsekontrol. Men det (Schengen-medlemsskabet, red.) er stadig på et mellemstatsligt grundlag. Det er stadig Danmark, der fuldt bestemmer, om vi en dag vil ændre tingene. Skal det så forhindre os i at lave en god aftale om Europol? Det skal vi bruge de næste dage på at diskutere,« siger Thulesen Dahl.

Mette Frederiksen, formand Socialdemokratiet:

»Det, dansk politi siger nu, er, at for nærværende kan man godt få det her til at fungere operationelt. Det er godt. Det var den viden, jeg har eftersøgt. Men jeg frygter, at den skitse, der ligger på bordet, bliver overhalet indenom. Måske allerede i løbet af et år, fordi den nye teknologi simpelthen løber hurtigere, end vi kan.«

Hvis et flertal af partier i Folketinget accepterer aftalen, vil statsministeren på torsdag i næste uge tage til EU-topmøde og aftale en køreplan for en implementering af den danske aftale.

Her kan du læse om en ekspert, der mener, at »Europol-aftale er 'imponerende god' for Danmark«

Her kan du læse, at EU-modstandere mener, at Rigspolitiet overdriver sin frygt.

Her kan du læse, at de Radikale vil have en afstemning om Europol allerede nu.

Her kan du se, hvad partierne sagde før valget sidste år om en særaftale om Europol.

Var det det hele om Europol? Det tror vi, så lad os gå videre til dagens øvrige nyheder.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Enhedslisten: Sådan får vi råd til 30 timers arbejdsuge

Enhedslisten har lavet et gennemarbejdet økonomisk model, der bygger på anerkendte regnemetoder, for, hvordan danskerne kan få en 30 timers arbejdsuge uden at gå ned i løn og velstand i forhold til i dag. Det kan man læse i dagens Information.

Ifølge partiet kan man ved at indfase en 30 timers arbejdsuge over 21 år beholde samme løn, ved at fremtidig lønfremgang veksles til mere fritid. Tanken er, at den vækst, Danmark må have i fremtiden, ombyttes til lavere arbejdstid i stedet for større velstand.

»Vores model går ud på gradvist at sænke arbejdstiden og finansiere det gennem produktivitetsforbedringer, så lønmodtagerne gennem de årlige overenskomstforhandlinger kan veksle deres lønfremgang til mere fritid,« siger Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten, der vil have fokus på at investere i andre værdier end vækst.

Og det kan godt lade sig gøre, lyer det fra flere økonomer, der roser Enhedslisten regnemetode.

»Man kan godt veksle noget af produktivitetsfremgangen til mere fritid. Det har vi jo gjort de sidste 100 år, hvor vi har reduceret arbejdstiden fra 60 ugentlige timer til 37, og hvor vi samtidig er blevet mere velhavende. Men vi er meget mindre velhavende, end hvis vi fortsat havde arbejdet 60 timer,« siger Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i den uafhængige tænketank Kraka.

Mens der er generel ros for Enhedslistens udspil, er der også en del kritikpunkter.

Du kan læse nyhedshistorien her, og en udvidet artikel om det her (kræver abonnement). Her kan du læse partiets kronik om en 30 ugers arbejdsuge.

Advarselsskud eller ej?

I går kom DFs EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, i gevaldigt stormvejr, fordi han i en tv-debat sagde, at myndighederne skulle skyde mod immigranter og flygtninge, der i både krydser grænsen til Europa via Middelhavet.

Siden trak han i land og sagde, at han mente varselsskud.

Den holdning bakkede ledelsen i DF op (læs et større interview med Søren Espersen om det her), og det fik Venstre til at gå imod regeringens støtteparti.

»Et varselsskud er et skud, der afgives som varsel. Lidt ligesom at en havebænk er en bænk, der står ude i haven. Og det, varselsskuddet varsler om, er, at det næste skud, der afgives, vil ramme dig, hvis du ikke ophører med din aktivitet,« sagde Jakob Ellemann-Jensen (V).

Siden kom det frem, at der rent faktisk allerede er affyret varselsskud nær flygtninge, og i dag er der opbakning til Kenneth Kristensen Berth.

Ekstra Bladets opinions redaktør, Mads Kastrup, spørger i en klumme i dag: »Har Kenneth Kristensen Berth egentlig ikke - hvad enten man bryder sig om det eller ej – fat i noget?«.

»DF’s europaordfører er med sin udtalelse i hvert fald nærmere på de kommende års asylpolitik i Europa, end de fleste har bemærket. Den europæiske orden er for tiden kaos. Først skabt af euroen. Derefter af Schengen, der har skylden for migrantkrisen. De indre grænser blev ophævet, ja, men løftet om til gengæld at opretholde den ydre grænse er de seneste år druknet dagligt sammen med hundredvis af flygtninge i Middelhavet,« skriver han og peger på, at Angela Merkel har sagt, at hun ønsker, at flygtninge i både på vej fra Libyen, Tunesien og Ægypten over Middelhavet skal drives tilbage til landene, hvorfra de sejlede ud.

»Den slags kræver naturligvis magtudøvelse. Ikke at der nødvendigvis skal skydes på flygtningene, som Berth i sit overdrev har ytret. Men for at sætte alvor bag afvisningerne. Så det er et velkommen til våbnene. Vi taler fregatter, korvetter, vi taler militær med ’rules of engagement’, som amerikanerne siger. Det vil sige, at hvor lidt vi end bryder os om det, kan skud blive affyret.«

Du kan læse indlægget her.

Her kan du læse om en professor, der mener, at Berth bare »er kommet til at sige sandheden«.

Poul Nyrup angriber statsrevisor i Dong-sag

Landets tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen angriber i et debatindlæg i Politiken sammen med professor emeritus Steen Hildebrandt Folketingets statsrevisorer og i særdeleshed formand Peder Larsen (SF) i sagen om statens omstridte aktiesalg af Dong,

Rigsrevisionen er i øjeblikket ved at granske salget, men Nyrup mener, at Rigsrevisionen på »en særdeles kritisabel facon« udsættes for et pres, som de frygter vil udvande undersøgelsen. Indlægget kommer, efter statsrevisorformanden i et interview med Altinget har sagt, at ønsket om en kommende undersøgelse af salget i højere grad baserer sig på ideologi og »kalkunjagt« end saglige argumenter.

»Her skal man huske, at Peder Larsen – sammen med de øvrige statsrevisorer – står som selve opdragsgiveren, afsenderen af undersøgelsesanmodningen. En anmodning han altså omhyggeligt forsyner med en form for ’negativ forventning’: Det her behøver ikke at føre til noget. Sammenholdt med detaljerne i revisorernes anmodning giver det anledning til meget stor betænkelighed«, skriver de to i kronikken.

Du kan læse debatindlægget her, og Politikens nyhedshistorie her.

K-profil får ny central dobbeltrolle i partiet

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, får nu også rollen som partiets gruppeformand.

Hun overtager posten fra formand Søren Pape Poulsen, efter han er blevet justitsminister.

»Jeg er selvfølgelig glad for den tillid, jeg er blevet vist og glæder mig til at fortsætte arbejdet med alt det politiske, men også den nye formandskasket.«

Det kan du læse om her.

Og hvad laver en gruppeformand egentlig, tænker du måske? Her kan du læse et portræt af rollen som gruppeformand: »Partiernes 'capitaine de route' banker i bordet, når der går lækager og anarki i den«

Statens udflytning giver »kæmpe videnstab«

Tre ud af fire statslige medarbejder, der er berørt af de cirka 3.900 statslige arbejdspladser, regering har flyttet fra hovedstaden og ud i provinsen, har enten fundet nyt job, forventer ikke at flytte med jobbet væk fra hovedstaden eller flytter kun med, indtil de finder et job tættere på deres nuværende bopæl.

Sådan lyder det i en ny rundspørge, Djøf har lavet hos sine berørte medlemmer, skriver Berlingske.

Tallene kommer, efter at den nye regering ifølge regeringsgrundlaget i 2018 »vil fremlægge forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser«.

Formand for Djøf Offentlig, Sara Vergo, taler om »et meget højt antal« medarbejdere, der ikke vil flytte med deres arbejdspladser.

»Det her understreger bare, at det er en øvelse, der kommer til at give et kæmpe videnstab. Årtiers erfaring og specialisering forsvinder. Vores medlemmer oplever, hvordan virksomheder ikke kan få løst deres sager, og de har frustrerede borgere i telefonen. Vi snakker om år, før der er rettet helt op på det her,« siger formanden for de offentligt ansatte djøfer, der udgør cirka 1.500 af de 3.900 udflytningsberørte statsansatte.

Du kan læse den historie her.

Riisager vil have billigere privatskoler

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) blæser til kamp for at gøre det billigere for forældre at sende deres børn på privatskole. Regeringen vil skrue op for tilskuddet til privatskoler, som ikke skal være »et luksusgode«

»Fri- og privatskolerne er også folkets skole, for det er sådan set folket, der har oprettet dem.«

Det siger hun i et større interview med Jyllands-Posten, som du kan læse her.

Klimaminister har pludselig fået mod på grøn omstilling

I halvandet år har klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) igen og igen gentaget, at den grønne omstilling er blevet for dyr.

Senest i november lød det til DR:

»Den lave el-pris gør, at der skal mere støtte til den vedvarende energi og til den grønne omstilling. Regningen er sprunget.«

Men efter at Liberal Alliance og især De Konservative er kommet i regering, har klimapiben fået en anden lyd, skriver Børsen.

Nu skal der ifølge Lars Christian Lilleholt sættes et »markant mål« om, at 50 procent af Danmarks energi skal være fra vedvarende energikilder som vindmøller i 2030.

»Målet om at nå 50 pct. vedvarende energi i 2030 er et ambitiøst, men ikke et uopnåeligt mål. Men det kræver, at vi kridter skoene og virkelig gør en indsats, for det kommer ikke af sig selv,« siger Lars Christian Lilleholt.

Du kan læse den historie her (kræver abonnement).

Dagens debat

Finder vi i BT, hvor Naser Khader går i brechen for Thyra Frank, og at politikere skal være ærlige.

»Det virker som om, at pressen og de politiske kommentatorer i virkeligheden gerne vil have, at politikerne opfører sig som forældrene i undersøgelsen om de hvide løgne. De ønsker, at man skal stikke folk blår i øjnene og snakke udenom, for det er for amatøragtigt at sige tingene ligeud. Medierne forventer, snarere forlanger, at politikere skal være skolede, medietrænede robotter, der har indstuderet alle svar med en spindoktor. Pressen elsker at pille folk ned, især dem, der er noget særligt, for man skal ikke komme her og tro, at man er noget. Det er det, der er sket i forhold til Thyra Frank.«

Det sker i dag

10:00 Der er møde i Europaudvalget. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) deltager i mødet.

10:00 Åbent samråd med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vedrørende den europæiske søjle for sociale rettigheder. Læs mere om det her.

12:00 Partierne i politiforliget mødes til drøftelser om placeringen af en ny politiskole. Regeringen står fast på, at den skal lægges i Herning. DF står fast på, at den skal etableres i eksisterende lokaler.