Han voksede op med Dansk Flygtningehjælp ved middagsbordet og blev en af de mest toneangivende jurister i dansk udlændingepolitik. Nu stiller professor Thomas Gammeltoft-Hansen kritiske spørgsmål til de systemer og konventioner, han i årevis har været med til at forsvare.
Hans far var pennefører på Danmarks mest liberale udlændingelov. Nu melder en selvransagelse sig

Thomas Gammeltoft-Hansen er kun 46, men han har årtiers erfaringer med udlændingeområdet bag sig. Nu kommer han med en særlig faglig erkendelse. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Professor i udlændingeret Thomas Gammeltoft-Hansen er egentlig ikke gammel. Faktisk er han kun 46 år. Alligevel er han en af dansk udlændingepolitiks grand old men.
Han er bogstaveligt talt vokset op med husstandsindsamlinger til verdens flygtninge og er på mange måder en direkte efterkommer af Dansk Flygtningehjælp, hvor hans far var en toneangivende generalsekretær.
Del:


