Hønsene går rundt og hakker omkring vores fødder, mens vi sidder i forårssolen i haven ved den 5-600 kvadratmeter store, gamle grosserervilla på Frederiksberg. Vi har talt sammen i mere end en time, da det pludselig bliver naturligt at stille den tidligere voldsparate aktivist og kommunist og nuværende Enhedslisten-leder dette spørgsmål:

Hvad, sidder der en lille finansminister inde i Pelle Dragsted og gerne vil ud?