Blot nogle måneder efter valget i 2019 forlod Henrik Sass Larsen det folketing, han havde været en del af i næsten 20 år, og dermed også den socialdemokratiske folketingsgruppe, som han i årevis havde været formand for.

I stedet skulle han være administrerende direktør for kapitalfondenes og investorernes brancheforening Aktive Ejere, og siden da har han blandet sig relativt lidt i aktuelle affærer på Christiansborg, der ikke vedrørte hans fagområde.

Men nu kaster sig direkte ind i debatten om store bededag og langer ud efter den fagbevægelse, som hans tidligere parti ellers historisk har haft så tætte bånd med.

I et interview med Økonomisk Ugebrev undrer Henrik Sass Larsen sig over, at fagbevægelsen ikke har kunnet mønstre mere kreativitet end et blankt »nej« til at afskaffe store bededag.

Henrik Sass Larsen fortæller, hvordan der i hans unge dage som politiker og formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) var en fælles forståelse mellem Socialdemokratiet, dele af fagbevægelsen og industrien om, at alle blev nødt til at arbejde sammen for at skabe et fremtidigt Danmark, hvor alle blev bedre stillet på arbejdsmarkedet og i samfundet.

»Hele denne forståelse – man kunne kalde den for det danske »Harpsund-demokrati« – er ved at forsvinde. Tankegangen eksisterer i dele af Socialdemokratiet og i Dansk Metal, men er forsømt i de senere år. I store dele af fagbevægelsen handler det nu kun om at sørge for, at vi arbejder så lidt muligt. Det går jo bare ikke,« siger Henrik Sass til Økonomisk Ugebrev.

Harpsund-demokratiet var en svensk tradition fra efterkrigstiden, hvor den socialdemokratiske regerings topfigurer en gang årligt mødtes med hovedpersonerne i de svenske industrivirksomheder på statsminister Tage Erlanders landsted Harpsund og diskuterede, hvordan industri og politikere sammen kunne drive Sverige fremad.

Fagbevægelsen med formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, i spidsen har fra begyndelsen været benhårde kritikere af forslaget om at afskaffe store bededag. FH har sågar afholdt en stor demonstration på Christiansborgs Slotsplads med tusindvis af deltagere.

Ikke desto mindre tyder alt på, at SVM-regeringen, der i sig selv består af et flertal i Folketinget, i morgen – tirsdag den 28. februar – stemmer afskaffelsen af store bededag som helligdag endeligt igennem i Folketinget.

Loven vil i så fald træde i kraft 1. januar 2024.