Han tjente i Afghanistan og er rystet over udtalelserne fra J.D. Vance: »Man bliver rigtig ked af det«

Som en del af det danske forsvar har Marcus Knuth stået side om side med amerikanske soldater i Afghanistan. Kritikken fra USAs vicepræsident, der går på, at Danmark skulle være »en dårlig allieret«, kan han ikke genkende. Og det tvivler han stærkt på, at der er andre i det amerikanske forsvar, der kan.

Det tidligere medlem af Folketinget for De Konservative Marcus Knuth har i flere år gjort tjeneste for Danmark – blandt andet under krigen i Afghanistan. Asger Ladefoged

I tre år – ad tre omgange – tjente tidligere medlem af Folketinget for De Konservative Marcus Knuth under krigen i Afghanistan.

Han ved om nogen, hvor tæt et samarbejde Danmark havde med USA. Både i Afghanistan, men også da det gjaldt krigen i Irak.