Han skrev et opslag om forskel på mænd og kvinder. Så væltede kritikken ned over ham: »Er du okay?«

Et opslag om mænd og kvinders evner inden for skak og Scrabble har sat internettet i kog. Manden bag opslaget afviser, at hans intention var at være polemisk, og kalder det i stedet et forsøg på at nuancere debatten.

Mads Strange er kandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance. Pressefoto

Mens de fleste danskere nød diverse påskebryg og stegte sild, var der ét spørgsmål, der spredte sig som en steppeild på de sociale medier i weekenden.

»Har du nogensinde undret dig over, hvorfor mænd også er bedre til samtlige sportsgrene, der kun kræver tankekraft?« lød spørgsmålet.