Han sad med bag lukkede døre, da den nye regering blev født – nu fortæller han, hvad der skete

Han var sikker på, at han var færdig med politik, men så ringede Lars Løkke Rasmussen – og pludselig var Jacob Bruun med på indersiden af de historiske forhandlinger om en ny regering. Nu fortæller han om en uforståelig hændelse i slutspurten, om Løkke, der var ved at blive kørt ud på et sidespor – og om en stor risiko, Venstre og Jakob Ellemann-Jensen løber.

Jacob Bruun endte ved et tilfælde som en del af de lukkede forhandlinger på Marienborg, da der før jul blev smedet en historisk regering. Thomas Lekfeldt

Han kan stadig se det for sig.

Det var i den sene vinter i 2019, og som så ofte før sad han i det lille spisekøkken på Marienborg nord for København sammen med sin chef – tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.