De fleste medier bruger dem flittigt – meningsmålingerne.
Og under en valgkamp kan de sætte dagsordenen og være en stor irritation for de partier, der ligger omkring spærregrænsen.
Nu vil Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, rejse en debat om, hvorvidt det vil være fornuftigt med en karensperiode for dem. Det skriver Politiken.
Formanden mener nemlig, at meningsmålingerne stjæler for meget fokus fra de politiske holdninger og meninger, som en valgkamp bør handle om.
»Ligger man der og balancerer på spærregrænsen – det er det eneste, du kan få lov til at blive spurgt til,« siger Morten Messerschmidt til Politiken.
Han ønsker ikke at lovgive om emnet, men foreslår, at man indfører en karensperiode på tre dage op til et valg, hvor medierne ikke bringer meningsmålinger.
Diskussionen er meget relevant, hvis man spørger både De Radikales Zenia Stampe og Folketingets formand, Søren Gade (V).
Den fungerende formand for Folketingets Presseloge, Jens Holt, synes dog, at det i udgangspunktet må være op til medierne at vurdere, hvad man ønsker at bringe.
Turbulente tider i DF
Morten Messerschmidt har om nogen måttet forholde sig til dårlige meningsmålinger.
Efter en turbulent tid med dalende vælgertilslutning, overtog Morten Messerschmidt formandsposten efter tidligere formand Kristian Thulesen Dahl.
Men den første tid med den nye formand var ikke præget af idyl.
Tværtimod var der store interne kampe, og flere profiler endte med helt at forlade partiet. Samtidig havde formanden en retssag hængende over hovedet, hvor han var tiltalt for svindel med EU-midler og dokumentfalsk.
Den cocktail kunne ses i meningsmålingerne, som til tider frem mod folketingsvalget i 2022 sendte Dansk Folkeparti under spærregrænsen.
I dag er historien dog en anden.
Morten Messerschmidt endte med at blive frifundet, der er ro på bagsmækken i partiet, og Dansk Folkeparti ligger i meningsmålingerne et pænt stykke over spærregrænsen.
