Han hældte majsstivelse på et ikonisk kunstværk i klimaets navn: »En del af at udøve civil modstand er at bryde loven«

Det er ikke længere nok blot at protestere. Man må bryde loven for klimaet. For regeringer på stribe har ignoreret forskningen og den igangværende klimakatastrofe. Sådan lyder budskabet fra Jens Ozmec, der i sidste weekend udøvede hærværk på et ikonisk kunstværk på Statens Museum for Kunst.

118 år efter maleriet »Woman in a Chemise« blev skabt af kunstneren André Derain i 1906, ville skæbnen, at værket skulle tildækkes af industriproducereret majsstivelse af tre klimademonstranter på Statens Museum for Kunst (SMK) i København.

Én af demonstranterne hedder Jens Ozmec. På baggrund af protesten, som fandt sted i søndags, blev han og de to moddemonstranter anholdt og sigtet for hærværk.