Interne magtkampe og andre partiers kapring, og dermed udvanding af Dansk Folkepartis politiske projekt, har siden 2015 sat sine spor.

Partiet opnåede ved folketingsvalget i 2015 opbakning fra 21 procent af vælgerne – nu står de i meningsmålingerne til omkring fem, og partiets nye formand, Morten Messerschmidt, håber naturligvis, at den udvikling kan vendes.