Det danske demokrati er i sin nuværende form ikke stærkt nok til at løse nutidens udfordringer.
Det mener tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), og derfor er han en af hovedarkitekterne bag et nyt initiativ kaldet Det Politiske Akademi, som har til hensigt at få talentfulde og dedikerede mennesker til at tage del i demokratiet.
»Dansk politik er for vigtigt til kun at overlade til politikere,« siger han.
Den lidt kryptiske udtalelse dækker over, at dansk politik ifølge ham mangler mere end bare nye talenter. Der mangler også diversitet. Og vigtigst af alt mangler dansk politik dedikerede mennesker, som vægter det at gøre en forskel for Danmark højere end at gøre karriere.
Sådan er det ikke for mange politikere, lyder det fra Tommy Ahlers, og han tilskriver måden, mange kommer ind i dansk politik på, en del af skylden for det.
Indgangsvinklen til dansk politik har for mange af landets nuværende politikere – og i særdeleshed den siddende regering – været medlemskab at et af de respektive ungdomspartier.
Det er der som sådan intet galt i, men problemerne opstår, fordi der så efterfølgende kan tegnes en lige linje fra ungdomsorganisationernes top og ind på ministerkontorerne – og så lige med et kort stop på statskundskab undervejs.
»Det har den konsekvens, at politikerne ofte tænker på deres egen karriere og partiet, før de tænker på, hvad der er bedst for Danmark. Vi vil gerne gøre det anderledes. Politikerne skal i stedet have Danmark først, og så kan de tænke på partiet og dem selv,« siger Tommy Ahlers.
Et ægte repræsentativt demokrati
Det Politiske Akademi, som det nye akademi hedder, er stiftet af Demokratifronten.
Det er foruden Tommy Ahlers etableret af andre tidligere, men også nuværende folkevalgte fra syv forskellige partier.
De har valgt at stille de »partipolitiske kårder i våbenhuset for i stedet at gå sammen om at styrke demokratiet«, som de har skrevet i en kronik, der blev bragt i Jyllands-Posten i sidste uge.
Blandt foreningens øvrige medlemmer finder man blandt andre tidligere S-minister og nuværende chefredaktør på Børsen Bjarne Corydon, De Radikales 1. næstformand, Martin Lidegaard, og Connie Hedegaard, der har været minister og EU-kommissær for De Konservative.
I kronikken skriver de, at de vil »invitere endnu flere danskere fra erhvervslivet, fra civilsamfundet og Foreningsdanmark, fra den offentlige sektor – ja, så mange talentfulde og dedikerede mennesker som muligt – med i vores repræsentative demokrati«.
Men hvem kan så være med? Ja, det kan alle, såfremt man har »demokratisk engagement kombineret med konkret erfaring, som Danmark kan få glæde af«.
Den konkrete erfaring er vigtig, betones det, for »nutidens demokratier forstås med det 19. århundredes ideologier, styres med det 20. århundredes institutioner og teknologier, mens vi står med det 21. århundredes udfordringer«, som der står i kronikken.
»Derfor er det nødvendigt, at vi praktiserer et ægte repræsentativt demokrati, der er i samklang, ikke blot med nutiden, men også med fremtiden. Vi skal udvikle politiske ledere, der kan håndtere de store udfordringer«.
Og melder man sig, så kan man se frem til at blive taget med bagom det danske demokrati og få en forståelse for, hvordan politik bliver skabt.
Det vil folkene bag Demokratifronten helt konkret gøre ved at tilbyde »en direkte indføring i det politiske arbejde på godt og på ondt«, og Tommy Ahlers kan godt selv se, at det kan lyde lidt skørt, at de vil tilbyde en form for politisk uddannelse, når nu han selv lige har langet ud efter den tendens med karrierepolitikere.
»Men det her er tænkt som et alternativ til den politiske uddannelse, som mange af vores nuværende politikere har. Vi vil gerne hjælpe folk, som tænker anderledes, med at se en vej ind i det danske demokrati, for vi har brug for, at der sidder mennesker som ser og forstår konsekvenserne af den førte politik anderledes, fordi de har oplevet den,« siger han.
Fire år er fint
Tommy Ahlers forlod selv dansk politik sidste sommer og begrundede dengang sin beslutning med erkendelsen af, at den politiske kultur var for stærk til, at han kunne forandre den, som han udtalte til DR.
»Mine kompetencer matcher ikke helt den måde, politik bliver lavet på,« sagde han blandt andet.
I dag fortæller han, at han håber, at der er flere, som kommer med en baggrund i stil med hans, der vil tage den samme tur, som han gjorde, inden han forlod dansk politik. Samtidig håber han, at han kan være med til at forandre kulturen for arbejdsgangen på Christiansborg, så der i fremtiden bliver plads til en anden måde at tænke politik på, end han selv oplevede, mens han var en del af det, der finder sted bag slottets tykke mure.
»Vi håber, at vi kan være med til at få en gruppe mennesker, som tænker anderledes, ind. Nogle, som ikke bare vil indgå eller stå uden for aftaler, fordi det er taktisk smart, men som gør det, fordi de tror på, at det vil skabe den nødvendige forandring for Danmark,« siger han.
Tommy Ahlers håber også, at Det Politiske Akademi og folkene bag Demokratifronten kan være med til at skubbe til forståelsen af, hvad det vil sige at være politiker. For ham behøver det nemlig ikke nødvendigvis at være lig med et livslangt embede.
I stedet ser han en fordel i at få voksne mennesker ind i Folketinget, der først har skabt sig en karriere, som de så efterfølgende vil vende tilbage til.
»Vi vil gerne skubbe til fortællingen om, hvad det vil sige at være politiker. Det er helt fint, at man kommer ind og er med i fire år. Det vil så være fire år, hvor man har gjort alt for at skabe noget forandring. Vi ser det i virksomheder, og sådan kan det også være i politik,« siger han.
Tommy Ahlers tror, at man ved at gå mere i den retning, som han og de andre i Demokratifronten forsøger at kridte op nu, vil være et skridt tættere på at få flere ind i Folketinget, som kommer med en anden karriere i bagagen og har mulighed for at gå tilbage til det.
Og han er sikker på, at det kan medvirke til, at spillet om magten fylder mindre, mens fokus i højere grad vil være rettet mod at løse problemerne - uanset om man er i opposition eller regering.
