Han er ung, nyvalgt og sit partis nye gruppenæstformand – nu vil han »redde og generobre Danmark«

Det 27-årige nyvalgte folketingsmedlem og næstformand for Nye Borgerliges folketingsgruppe Mikkel Bjørn vil skrue op for kritikken af islam. Og så ønsker han et opgør med den moderne feminisme, som ifølge ham fordærver forholdet mellem kønnene.

Mikkel Bjørns tøjstil bygger ligesom hans politiske holdninger på mere traditionelle værdier end de fleste danske 27-årige. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Sjældent har indvandring og integration fyldt så lidt i en valgkamp, som det gjorde i den seneste.

Men står det til Mikkel Bjørn, må klima, økonomi, sundhedsvæsen og andre emner vige pladsen. Kampen for traditionelle danske værdier er for ham den vigtigste politiske dagsorden – og grunden til, at han er gået ind i politik.