Han er lodret uenig i regeringens forslag om tobak: »Når man er voksen, må man selv tage ansvar for sit liv«

Regeringen åbner i sit nye sundhedsudspil for, at børn og unge født efter 2010 aldrig skal få lov til at købe cigaretter. Hos De Konservative er sundhedsordfører Per Larsen imod forslaget. Her er hans argumenter.

Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative, er imod regeringens forslag om at forbyde salg af tobak til dem, der er født efter 2010. Arkivfoto. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis man er født efter 2010, er det muligt, at man aldrig nogensinde får lov til at købe cigaretter.

Sådan lyder en del af regeringens sundhedsudspil, hvor det fremgår, at regeringen vil have som mål, at ingen født i og efter 2010 skal starte med at ryge.