En af de sikreste vindere ved kommunalvalget om 14 dage er også landets mest innovative borgmester. Hernings populære borgmester, Lars Krarup (V), kan nu bryste sig af titlen som landets mest innovative borgmester skarpt forfulgt af Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Kåringen er foretaget af 335 medlemmer fra Mandag Morgens Velfærdspanel og offentliggøres i Mandag Morgens månedsmagasin Navigation på mandag. Velfærdspanelet tæller ledere og nøglepersoner fra velfærdssamfundets frontlinje – som kommunaldirektører, afdelingschefer, institutionsledere, ledere fra fagbevægelse og frivillige organisationer samt repræsentanter fra private virksomheder. Hver borgmester ender ud med en antal stemmer, som er omregnet til procent.

I toppen af listen placerer Velfærdspanelet fem borgmestre, som de fremhæver for vidt forskellige konkrete præstationer og initiativer – men som alle har det til fælles, at de er optagede af at skabe eller håndtere fremgang og vækst i deres kommuner. Modige satsninger på bæredygtighed – økologi og grøn energi – er noget af det, panelets ledere fremhæver. Det samme er nye forsøg på borgerinddragelse, hvad enten det er i form af Hernings dynamiske erhvervsledere og -mæcener, Bornholms folkemøde for hele Danmark eller Lejres ressourcemiddag for 75 lokale ildsjæle.

Velfærdspanelets medlemmer er blevet bedt om at pege på de borgmestre, som efter deres mening har leveret de mest innovative løsninger på kommunernes største udfordringer over de seneste fire år. Hvem har udvist det mest innovative politiske lederskab siden sidste kommunalvalg?

Flere overraskelser

Og deres valg rummer flere overraskelser: Lejres borgmester Mette Touborg (SF) får 3.-pladsen, fordi hun har placeret den lille sjællandske kommune med kun 27.000 indbyggere på landkortet med sine markante holdninger til økologi og tætte inddragelse af borgerne. Mette Touborg har fået syv gange så mange stemmer som KLs formand, den socialdemokratiske borgmester Erik Nielsen fra Rødovre.

Aarhus-borgmesteren Jacob Bundsgaard (S) overtog først de gyldne kæder for to år siden, da stemmeslugeren Nicolai Wammen blev folketingskandidat, men Bundsgaard formår alligevel at komme ind på 4.-pladsen. Han bliver bl.a. fremhævet for at skabe gode vilkår for erhvervslivet og for at inddrage borgerne. Den måske største overraskelse finder vi på 5.-pladsen. Den indtager Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), bl.a. takket være hendes aktier i det populære folkemøde på klippeøen.

Fælles for alle de fem borgmestre er, at de går nye veje og – bortset fra Frank Jensen på 52 år – trækker gennemsnitsalderen for kommunalpolitikere betydeligt ned. De fire øvrige borgmestre er i snit 39 år. Det er 11 år yngre end den typiske kommunalpolitiker.

Velfærdspanelets medlemmer fremhæver flere grunde til, at Lars Krarup – den tidligere slagterelev fra Føtex, der blev det seneste valgs suveræne topscorer med ca. 35 pct. af samtlige stemmer i Herning – er Danmarks mest innovative borgmester. Specielt hans evner til at styrke det lokale erhvervsliv, være vækstmotor i den midtjyske region og trække arbejdspladser til kommunen bliver fremhævet af mange.

»Jeg er ikke enig politisk med Lars, men han er borgmester i et område, der oser af udvikling, og den medvind er han fantastisk til at gribe,« lyder en typisk karakteristik.

Lars Krarup har da også store aktier i flere af Hernings prestigeprojekter, som andre borgmestre i provinsen kun kan drømme om. Det gælder ikke mindst det kommende supersygehus på 130.000 kvadratmeter, som skaber 4.500 nye arbejdspladser. Det var næppe blevet placeret i Gødstrup ved Herning, men hos »konkurrenterne« i Holstebro, hvis det ikke havde været for Lars Krarups massive lobbyarbejde, gode netværk på Christiansborg og i regionsrådet, talrige flyrejser og udarbejdelse af en diger faglig rapport på 105 sider.

Lars Krarup er også begunstiget af at kunne samarbejde med en række visionære lokale erhvervsfolk. De fylder meget i hans mødekalender, samarbejdet er tæt, og erhvervsfolkene har været med til at gøre Herning til et vækstmirakel. Som f.eks. Georg Sørensen, direktør i MCH-koncernen og manden bag Danmarks første multiarena Jyske Bank BOXEN, Messecenter Herning, Herning Kongrescenter og et fodboldstadion.­

»Jeg er ikke bange for at lade ideer udvikle sig,« forklarer Lars Krarup og fortsætter: »Når nogle finder på at ville bygge Danmarks første multiarena i Herning, så skal vi ikke tænke over det i 10 år. Så skal vi have en analyse på det i en fart og så gøre det.«

Herning høster da også meget anerkendelse i DIs kortlægning af erhvervsklimaet i de danske kommuner. I år blev det til en 2.-plads. Kommunen er blandt de tre bedste kommuner i hele 8 ud af 11 kategorier og bedst i kategorierne »skatter og afgifter«, »kommunens image« samt »information og dialog med kommunen«.

Lars Krarup har 20 af 31 pladser i byrådet og kunne så let som ingenting mose alle sine sager og sit budget igennem. Men det er han ikke typen på. Han har tradition for at lave brede budgetforlig. Hans første reaktion på kåringen som landets mest innovative borgmester er da også at dele hæderen med kommunens medarbejdere.

»Jeg er beriget af at være omgivet af masser af spændende mennesker i en moderne kommunal organisation, som gør det nemt at få og udvikle ideer,« siger han.

Trods tilbagegang for København er Frank Jensen i toppen

Lars Krarup bliver fulgt helt til dørs som den mest innovative borgmester af Københavns Frank Jensen (S). Og Frank Jensen behøver da heller ikke at frygte for sin post som overborgmester, da rød blok står til et særdeles komfortabelt flertal i hovedstaden.

»Frank Jensen har i sin borgmestertid formået at styrke Københavns udvikling som hovedstad på stort set alle områder,« lyder en af de typiske begrundelser.

Han bliver bl.a. fremhævet for sine evner til at skabe vækst, tiltrække flere indbyggere og gøre København til en international metropol. Frank Jensen synes da også at ride på en bølge af optur, vækst og god økonomi. Ganske vist rutsjer København kraftigt ned på DIs undersøgelse af det kommunale erhvervsklima og placerer sig nu i bunden som nummer 86. Men det er fortsat hovedstaden, der er det store vækstlokomotiv i Danmark. Hver gang der skabes 100 job i hovedstaden, kaster det ifølge OECD 20 job af sig i det øvrige Danmark. Til sammenligning skabes der kun 7 ekstra job for hver 100, der skabes uden for hovedstaden.

Mens andre borgmestre kæmper med faldende indbyggertal og dårlig økonomi, står Frank Jensen da også med helt andre udfordringer. Hver måned vokser kommunen med 1.000 nye indbyggere, og han skal frem til 2025 skaffe boliger til 100.000 flere københavnere og har derfor afsat milliarder af kroner de kommende år til at sætte endnu mere gang i byggekranerne.

»Frank Jensen løfter Københavns langsigtede mål på en måde, der igen gør København til en værdig hovedstad for resten af landet,« som én begrunder sit valg.

Han bliver også fremhævet for sit brede samarbejde på tværs af partierne, for at skabe stabilitet og have styr på de mange og omfattende byggeprojekter.

Mens valget af Lars Krarup og Frank Jensen måske ikke er de store overraskelser – deres enorme stemmeantal taget i betragtning – så er valget af Lejres borgmester, Mette Touborg, som nummer tre på Velfærds­panelets liste over innovative borgmestre mere opsigtsvækkende. Hun bliver især belønnet for sin grønne satsning.

»Mette Touborg er borgmester i en lille kommune, men hun har virkelig formået at sætte sin kommune på landkortet. Særligt i forhold til økologi og miljø,« lyder et typisk argument.

Lejre er den første kommune, der indfører økologi ud i alle kroge. Landbrugsarealer skal omlægges. Måltider i institutioner, sportsklubber og private virksomheder skal være økologiske. Og i skolerne skal eleverne lære om sammenhænge mellem økologi, natur og miljø.

Mette Touborg bliver også fremhævet for at gå utraditionelle veje i sine forsøg på at inddrage borgere, civilsamfundet og det lokale erhvervsliv langt mere aktivt i den politiske beslutningsproces. Et konkret eksempel var en såkaldt ressourcemiddag, hvor Mette Touborg inviterede 75 lokale ildsjæle – fra godsejere og landmænd til nytilflyttere og erhvervsfolk – til borgermøde med lokale økologiske produkter på tallerkenerne og i glassene. Målet var at bringe aktive borgere og erhverv sammen og skabe initiativlyst og sammenhængskraft i lokalsamfundet.

Hun har også etableret midlertidige politiske udvalg, hvor politikere og folk med særlig interesse for et område udvikler en ny politik. Da Lejre f.eks. opfordrede sine borgere til at komme med ideer til en ny integrationspolitik, fik borgerne hurtigt døbt temaet om til »velkomstpolitik«. Det nye ad hoc-udvalg – Velkomstudvalget – bestod af politikere og særlige interessenter. Og den nye velkomstpolitik blev skruet sammen i tæt samarbejde mellem politikere og repræsentanter for bl.a. det lokale beskæftigelsesråd, kulturforeninger, børnehaver, skoler, sundhedsplejen, frivillige foreninger og målgruppen.­

Godt forhold til erhvervslivet afgørende

Jacob Bundsgaard (S) har på trods af sin forholdsvis korte tid i borgmesterstolen i Aarhus hurtigt formået at placere sig i toppen af velfærdsledernes innovative borgmesterhold. Han overtog borgmesterkæden i august 2011, da den store stemmesluger Nicolai Wammen valgte at træde tilbage for i stedet at stille op til Folketinget. Han bliver bl.a. fremhævet for at skabe gode vilkår for erhvervslivet og for at inddrage borgerne.

»Jacob Bundsgaard har vist stor smidighed og godt samarbejde i kommunen samt et godt samarbejde med erhvervsliv og fagforening,« lyder et typisk skudsmål.

Ligesom sin borgmesterkollega i København er Jacob Bundsgaard med til at hive væksten i vejret, og han kan også se frem til flere nye indbyggere i sin kommune i de kommende år. Det skønnes, at Aarhus vil vokse med ca. 35.000 personer i løbet af de næste ti år.

»Han har formået at få Aarhus til at være et alternativ til hovedstaden,« som en velfærdsleder forklarer.

Byrådet har afsat 40 millioner kr. om året til innovation. Pengene skal bl.a. bruges til inklusion og velfærdsteknologi, og det er et ufravigeligt krav, at de forskellige innovative projekter med tiden skal give økonomisk gevinst.

Bundsgaard har en ambition om, at Aarhus skal være den første kommune i verden, der er baseret på vindenergi. Målet er tæt forbundet med, at Aarhus er hjemsted for en række virksomheder i verdensklasse inden for vindenergi, herunder Vestas.

Jacob Bundsgaard landede også en stor aftale tidligere i år, der skal styrke åbenhed og inddragelse af borgerne, og som på sigt kan være til inspiration for andre af landets kommuner. Aftalen betyder bl.a., at borgere, virksomheder og foreninger skal være med til at formulere mål og visioner for Aarhus Kommune. Sagsbehandlingen skal være mere gennemsigtig, et nyt kodeks skal få medarbejdere og ledere i Aarhus Kommune til at blive bedre til at samarbejde på tværs af sektorer, og et nyt innovationsprojekt skal forebygge, at udsatte 16-17-årige ender på samfundets sidelinje.

»Han giver vælgerne lyst til og mulighed for at deltage i demokratiet,« som et medlem af Velfærdspanelet udtrykker det.

På 5.-pladsen finder vi endnu en overraskelse. Det er borgmester Winni Grosbøll (S) fra Bornholms Kommune. Hun er skarpt forfulgt af andre borgmestre som Carsten Kissmeyer (V) fra Ikast-Brande, Anker Boye (S) fra Odense og Joy Mogensen (S) fra Roskilde. Winni Grosbøll får dog fem gange så mange stemmer som KLs formand, Erik Nielsen.

Succes med Folkemødet på Bornholm

»Winni Grosbøll er nok en af landets mest offensive borgmestre på sundhedsområdet. Hun tør gå forrest og stille krav til både private aktører og egne institutioner. Og så har hun fået Folkemødet op at flyve. Det er stort,« siger en velfærdsleder. Sammen med Bertel Haarder (V) har Grosbøll udviklet konceptet bag det succesrige folkemøde, som op imod 35.000 mennesker i år deltog i.

Desuden har hun været en stærk stemme i debatten om Udkantsdanmark og talt varmt for at flytte flere statslige arbejdspladser til øen, og hun arbejder på at gøre Bornholm til et grønt eksperiment for nye energiformer. Øen står da også med en kæmpe udfordring, fordi borgerne i den erhvervsaktive alder flytter. Det betyder, at den typiske bornholmer om godt 10 år vil være 49,8 år mod blot 45,8 år i dag. Men som et medlem af Velfærdspanelet udtrykker det: »Hun har på trods af svære odds skabt sammenhold og udvikling ud fra de givne vilkår.«

Winni Grosbøll er den eneste af borgmestrene på top-5, som ikke er medlem af KLs bestyrelse. Flere andre af KLs topfigurer – som bl.a. formand Erik Nielsen, formanden for social- og sundhedsudvalget, Anny Winther (V) fra Rebild, og formanden for teknik- og miljøudvalget, Martin Damm (V) fra Kalundborg – formår ikke at blande sig i toppen på velfærdsledernes innovationsrangliste.