Han betragtes som Enhedslistens uofficielle chefideolog. Nu blander han sig i debatten om NATO: »Det er kastet op i luften. Det er åbenlyst for enhver«

Siden Ruslands invasion af Ukraine har opsigtsvækkende udtalelser sået tvivl om Enhedslistens holdning til krigen, NATO og dansk militær. Nu anerkender Pelle Dragsted – medlem af hovedbestyrelsen og en af Enhedslistens centrale strateger – at Putin har skubbet til den historiske linje i partiet.

Mens Rusland har kastet bomber over den ukrainske befolkning, har kritikken ramt Enhedslisten for opsigtsvækkende udtalelser om ansvaret for konflikten og forholdet til NATO. Nu træder Pelle Dragsted, en af partiets helt centrale figurer, ind i debatten. Asger Ladefoged

I det øjeblik russiske soldater satte deres fødder på ukrainsk jord, stod der kun én skurk tilbage: Vladimir Putin.

Fra den dag, »den ulykkelige torsdag« i sidste uge, som Pelle Dragsted formulerer det, var der ikke plads til nogen som helst misforståelser.