Hårdt opgør om finanslov forude

Fra oppositionens rækker vil især Socialdemokraterne og de Radikale være klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet, men alt tegner mest til en blå aftale.

Thomas Larsen, politisk kommentator på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden finansminister Claus Hjort Frederiksen foretog sit kasseeftersyn af SR-regeringens økonomiske politik, har han arbejdet ihærdigt på at dæmpe forventningerne til de kommende forhandlinger om finansloven for 2016.

Den forventningsafstemning bliver nu skærpet yderligere. Ifølge rigets kassemester mangler der ikke alene de tre milliarder kroner, som kasseeftersynet afdækkede. Der er også brug for at indbygge en stødpude i den økonomiske politik for at holde sig fri af en kollision med budgetlov og EU-regler.

Over for Berlingske fastslår Claus Hjort, at ethvert nyt initiativ skal finansieres krone for krone. Folketingets partier er velkomne til at komme med forslag til finansloven for 2016, men det er en forudsætning, at de samtidig anviser finansiering.

Dermed understreger finansministeren også, at forhandlingerne bliver strammere, end de fleste på Borgen har lyst til at erkende. Ikke mindst i lyset af forårets valgkamp, hvor rød og blå blok stillede vælgerne milde gaver i udsigt.

Stramheden i finansloven får som konsekvens, at regeringen må indfri sine løfter i et langsommere tempo, ligesom flere af SR-regeringens planer vil blive skrottet. Der vil komme flere penge til sygehusvæsenet og ældreplejen, og politiet vil blive tilgodeset, men fra dét punkt vil Hjort vogte som en høg over alle udgiftskrævende forslag.

Hvordan de øvrige partier vil tage imod meldingen fra Hjort, vil stå klart tirsdag, når regeringens forslag til finanslov bliver lagt frem. Fra oppositionens rækker vil især Socialdemokraterne og de Radikale være klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet, men alt tegner mest til en blå aftale, eftersom regeringen og de øvrige partier i blå lejr har en indlysende interesse i at vise, at de kan nå resultater sammen.

Derudover har efterårets forhandlinger direkte følger for de vigtige forhandlinger om at sænke skatten, som venter til foråret, og skal det lykkes, kræver det også blåt holdspil. Sat på spidsen vil Dansk Folkeparti forlange flest penge til velfærd her og nu, mens V-toppen sammen med Liberal Alliance og de Konservative vil være optaget af at kunne lande en væsentlig skattereform til foråret. For Løkke bliver det afgørende at sikre, at alle pengene ikke bliver brændt af nu, hvis han skal kunne leve op til sit centrale løfte om, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde frem for at modtage en offentlig ydelse.

Regeringens plan er at gennemføre en jobreform, hvor første fase foldes ud her i efteråret med indførelsen af et kontanthjælpsloft, der skal sætte loft over, hvor meget man kan modtage fra det offentlige. Pengene herfra skal bidrage til reformens anden fase i foråret 2016, hvor regeringen vil sænke skatten på arbejde. Målet er at sænke skatten for de laveste indkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større, og sænke skatten på den sidst tjente krone med fem procentpoint, så flere vil arbejde mere.

Hvis spillet om finansloven tegner udfordrende, vil det ikke desto mindre være en skovtur sammenlignet med udfordringerne i 2016, hvor det vil blive testet, om Løkke & Co. har vilje og kraft til at løfte deres reformer.