Hård tone? Det er kun i orden lyder det fra førstegangsvælgerne

Der venter os en usædvanlig aggressiv valgkamp. Sådan lød det, før valget blev udskrevet. En uge inde i valgkampen er det ikke tilfældet. Førstegangsvælgere er langtfra skræmte over »tonen«.

Hverken Frederik Kammersgaard eller Nicole Michaelsen synes, at tonen i valgkampen er for hård. Faktisk oplever de, at pointer træder tyderligere frem, når politikerne går hårdt til hinanden. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis den berømte »tone« i den politiske debat var så hård, som det påstås, burde en bestemt uprøvet befolkningsgruppe måske reagere ved at give politikerne og valgkampen fingeren. De godt 252.000 førstegangsvælgere.

Men ikke 21-årige Frederik Kammersgaard. Han og tre medstuderende sad i går i Studenterhuset på Købmagergade og drak fortjente fadøl efter endt eksamen i skriftlig fransk på et gymnasialt suppleringskursus. Han opfatter ikke valgkampen som brutal eller rå. Mandag så han en længere debat på TV mellem Peter Skaarup (DF) og Henrik Sass Larsen (S) og nød, at de gik til stålet.

»Det var interessant. De gik virkelig hårdt til hinanden. Men det var faktisk okay, for der kom nogle pointer frem. Når du har længere interview, lader politikerne være med at komme med de korte budskaber, fordi det vil falde sammen, hvis de skal sidde at gentage sig selv en time i træk.«

Der var ellers spået verbal blodsudgydelse før udskrivelsen af valget med slag under bæltestedet og det hele. Og da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) søndag aften i den bedste sendetid stak til Lars Løkke Rasmussen (V) med ordene: »så gik der vist Panorama i den«, fik myten om, at de danske valgkampe er blevet mindre fine i kanten sikkert ny næring. Og læser man på Facebook de mange kritiske kommentarer til Berlingskes leder tirsdag, kan en mimose måske se noget aggressivt i dem.

Samme tone som for 20 år siden

Men sådan forholder det sig imidlertid ikke, hvis man spørger Martin Vinæs Larsen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundsskab på Københavns Universitet og ekspert i valgkampe og kampagner.

»Der eksisterer en fortælling om, at de danske valgkampagner er blevet mere grove og negative. Det passer faktisk ikke. Det er en myte, at politikerne er blevet mere brutale, og at valgkampene er blevet mere grove,« siger han. Der er på dansk grund foretaget grundige studier og analyser af området.

»Valgkampene er hverken mere eller mindre negative i dag, end de var for 20 år siden. Og i international sammenhæng er de danske valgkampe meget positive og fokuserede på substans,« fortæller Martin Vinæs Larsen, der endnu ikke ser tegn på, at denne valgkamp skulle blive særlig brutal eller ubehagelig.

»Den lægger sig i rækken af gode danske valgkampe, som primært fokuserer på substansen. Helle Thorning-Schmidt åbnede valgkampen med sit velfærdsudspil, og nu har Lars Løkke Rasmussen fulgt op med sit ungeudspil. Der har selvfølgelig været lidt drillerier på de sociale medier, og Helle Thorning-Schmidt gik da også lidt til den søndag aften med »nu går der vist Panorama i den«. Men valgkampen er kommet fint fra start og ser ikke ud til at blive mere negativ, end vi er vant til,« siger Martin Vinæs Larsen.

Nicole Michaelsen er 19 år. Hun nød også at have afsluttet gårdsdagens franskeksamen og skal ligesom Frederik Kammersgaard også stemme ved sit første folketingsvalg. Tonen? Den har hun ikke tænkt over.

»Nogle politikere virker offensive, andre virker lidt passive. Så man kan blive i tvivl om, hvad partiet vil. Men de kunne godt tale lidt høfligere til hinanden.«

Senest, hun lagde mærke til politikernes tone, var engang i sidste uge, fortæller hun.

Der bliver luget ud i uskikkene

Professor i retorik Christian Kock fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet synes også, at valgkampen ser ud til at forløbe fornuftigt.

»Jeg har indtryk af, at mange politikere prøver at være mere saglige og bruger færre af de usaglige uskikke, som de plejer at bruge,« siger Christian Kock med reference til blandt andet udenomssnak og brug af retoriske stråmænd, hvilket vil sige at tillægge sine modstandere holdninger, som de ikke har.

»Det virker, som om politikerne er ved at blive opmærksomme på, at mange vælgere er trætte af de uskikke. Ifølge mange forskellige undersøgelser er politikernes troværdighed ved at være i bund, og det skyldes måske den uvederhæftige debatform, som hidtil har fyldt meget,« siger Christian Kock, som også synes, at det lader til, at politiske journalister er blevet mere opmærksomme på ikke at lade politikerne slippe af sted med at svare udenom.

»Og det kan politikerne mærke, og så lader de være,« siger Christian Kock.