Hård medfart til SFs vækstplan

SF vil skaffe 75.000 job med en ny vækstplan. Grønne virksomheder jubler, Dansk Erhverv ryster på hovedet og regeringen beskylder SF for sovjet-økonomi.

SF håber at finde tusindvis af job blandt andet ved at investere i grøn teknologi. Spørgsmålet er bl.a., om EU-Kommissionen vil gå med til de folkesocialistiske ideer. Fold sammen
Læs mere

KØBENHAVN/BRUXELLES:Værsgo: 75.000 nye arbejdspladser i den private sektor på ti år. Det var dagens tilbud i går fra SF, der i eget navn, men med fuld Socialdemokratisk opbakning, lancerede et nyt vækstudspil. De mange arbejdspladser skal primært skabes gennem en målrettet satsning på miljø-, klima- og velfærdsteknologi, og ved hjælp af en ny offentlig indkøbsstrategi og partnerskaber mellem det private og det offentlige.

»Det er områder, hvor Danmark har gode forudsætninger for at skabe vækst. Så det er oplagt at satse på disse områder i en vækststrategi,« siger SFs vækstordfører, Steen Gade, der fortæller, at planen er blevet til efter dialog med erhvervsliv og organisationer og på baggrund af OECDs anbefalinger.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder udspillet »hokus-pokus«, selvom han erkender, at regeringen også vil se på mange af de samme forslag, som SF kommer med.

»Vi arbejder jo også med grøn teknologi, velfærdsteknologi og mange andre ting. Men det er meget fantasifuldt, at de kan finde 75.000 job med den plan. De skylder altså også at svare på, hvordan de vil flytte rundt på erhvervsstøtteordningerne,« siger Claus Hjort Frederiksen.

SF kunne i går liste en lang række virksomhedsledere og eksperter op, der ville støtte planen med Grundfos regeringskritiske formand, Niels Due Jensen, i spidsen. Fælles for tilhængerne på listen var dog, at de stort set alle lever af netop miljø- energi- og velfærdsteknologi. Og Vindmølleindustrien undrer sig over, at regeringen ikke er kommet med et lignende udspil endnu.

»Desto før regeringen spiller ud, desto bedre, så vi kan komme i gang med at finde konkrete løsninger på de udfordringer, vi står over for,« siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien.

Men spørger man i landets næststørste erhvervsorganisation, Dansk Erhverv, er man ikke imponeret over SFs plan, som bliver betegnet som en »buket tidsler« med alt for få roser.

»Vi savner et erhvervsoplæg for hele erhvervslivet - ikke kun for nogle få udvalgte sektorer,« siger Søren Friis Larsen, underdirektør i Dansk Erhverv, der mener at forventningerne til udspillet er alt, alt for høje.

»Det er mildest talt svært at få øje på, hvor så mange job skulle komme fra. Fra 2010 til 2018 falder arbejdsstyrken med ca. 52.000 personer, og SF forsømmer at forholde sig til, hvordan man på den baggrund vil øge beskæftigelsen så markant,« siger Søren Friis Larsen.

Dansk Erhverv er dog positive over for at SF vil investere i uddannelse, forskning og grøn teknologi, ligesom organisationen peger på, at det er fint med et mere fordomsfrit syn på offentlig-privat samarbejde og med bestræbelser på at gøre den offentlige sektor bedre til at købe klogere ind.

Sovjet-økonomi

I Danske Bank havde cheføkonom Steen Bocian tidligt i går hvæsset kniven, og han stak den lige ind i hjertet på SF-planen, som han ligefrem mener kan betyde tab af arbejdspladser, og den konservative økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen kaldte planen for »ren sovjet-økonomi«.

SF lægger i planen blandt andet op til at se mere lempeligt på EUs udbudsregler for at tilgodese danske virksomheder, når det offentlige køber ind. Men i EU-Kommissionen understreger en talsmand, at det kun vil være meget små offentlige indkøb, som ikke er omfattet af EUs regler om, at de skal sendes i offentligt udbud. Det er de nationale konkurrencemyndigheder, der skal overvåge om EU-reglerne om udbud overholdes, Men i grove tilfælde kan et medlemsland blive slæbt for EU-domstolen, hvis det forsøger at forfordele det nationale erhvervsliv.

Professor i EU og udbudsret Steen Treumer fra Københavns Universitet slår dog fast, at Danmark hidtil har haft en meget restriktiv fortolkning af reglerne.

»Andre lande har tolket reglerne om udbud meget lempeligere, end vi har. Så man kan godt lempe på fortolkningen uden at man nødvendigvis behøver at komme i problemer med EU-retten,« siger han.