Hård kritik af Udlændingestyrelsen for modangreb

Udlændingestyrelsens offentliggørelser af mails fra kritikere møder nu hård kritik. »Det ser ud til, at de offentliggør korrespondance, når det tjener til at kompromittere deres kritikere,« siger ekspert.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) var i går i åbent samråd for at redegøre for Udlændingestyrelsens fact finding-mission til Eritrea og den efterfølgende og omdiskuterede rapport. Fold sammen
Læs mere

Med udvalgte offentliggørelser af mails er Udlændingestyrelsen gået til modangreb på to af Eritrea-sagens centrale kritikere. Men styrelsens fremgangsmåde over for professor Gaim Kibreab og den sygemeldte chefkonsulent Jens Weise Olesen møder nu hård kritik.

Kritikken af Eritrea-rapporten tog for alvor fart, da en af rapportens centrale kilder, professor Gaim Kibreab, offentligt undsagde rapporten 1. december. Efter dagevis med hård kritik kunne Ekstra Bladet 10. december offentliggøre en mail fra en aktindsigt i styrelsen, hvori Gaim Kibreab roste rapporten ved offentliggørelsen 25. november. En udlægning af sagen, som Kibreab har protesteret højlydt over flere gange.

»De angriber mig, fordi jeg har kritiseret deres rapport. Det er skamløst,« siger han nu om forløbet.

Berlingske modtog samme aktindsigt med mailen fra Gaim Kibreab dagen efter, den 11. december.

Stormfuld offentliggørelse af mail

Onsdag offentliggjorde Udlændingestyrelsen så i en redegørelse en enkelt mail fra chefkonsulent Jens Weise Olesen, der offentligt er gået til modangreb på Eritrea-rapporten og Udlændingestyrelsen. Mailen kompromitterede hans tidligere udsagn om sagen.

»Man kan få det indtryk, at styrelsen udleverer mails og oplysninger, så snart det kan varetage systemets interesser over for kritikken. Det ser ud til, at de offentliggør korrespondance, når det tjener til at kompromittere deres kritikere. Men det er meget vigtigt for en myndighed, også når den er udsat for hård kritik, at den skal være fuldstændig nøgtern og opføre sig sagligt,« siger en af landets førende eksperter i offentlighedsloven, offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Mailen fra Jens Weise Olesen blev udleveret til flere medier onsdag aften. Berlingske modtog aktindsigten dagen efter, torsdag.

»Det juridiske problem er forskelsbehandling af medierne. Det strider mod det forvaltningsretlige krav mod saglighed og lighed. Det har ombudsmanden kritiseret ved flere lejligheder. Når flere medier beder om de samme oplysninger, skal alle have det på samme tid. Udlændingestyrelsen risikerer kritik fra ombudsmanden,« siger Oluf Jørgensen.Oluf Jørgensen ser intet problem i selve offentliggørelsen af mailen, da den indeholder oplysninger om faktiske forhold om sagen. Hos Jens Weise Olesens fagforening, Dansk Magisterforening, er man oprørt over selve offentliggørelsen af mailen.

»Vi synes, at det er utilstedeligt, at Udlændingestyrelsen sender mailen fra vores medlem rundt til diverse medier. Mailen er taget ud af en kontekst. Jeg synes, det er en usaglig og uværdig måde at behandle en personalesag på,« siger forhandlingsdirektør Lotte Spangsgaard.

Men er det ikke rimeligt, at styrelsen tager til genmæle over for den kritik, som dit medlem har rejst?

»Jeg synes, at man som offentlig myndighed har en stor forpligtelse til at handle i overensstemmelse med god arbejdsgiver-adfærd. Også selv om det er en højspændt situation, som det er nu. Det mener jeg ikke, at styrelsen gør ved at forsøge at miskreditere vores medlem.«

SFs udlændingeordfører, Karina Lorentzen, mener, at det var forkert af Udlændingestyrelsen at indsætte intern korrespondance i en redegørelse.

»Man får den fornemmelse, at e-mailene skulle stille Udlændingestyrelsen i et fornuftigt lys. Og den omtalte embedsmand får kun lov at forklare sammenhængen, fordi medierne fiskede et svar frem. Udlændingestyrelsen burde ikke have offentliggjort den e-mail, netop fordi der eksisterer en personalesag i styrelsen, og fordi der foregår en undersøgelse,« siger Karina Lorentzen.

Udlændingestyrelsens redegørelse til justitsminister Mette Frederiksen (S) indikerer også, at styrelsens topledelse havde stor interesse i styrelsens rejse til Eritrea i oktober og den efterfølgende rapport om landet. Det kan man læse af den interne korrespondance, som styrelsen selv har offentliggjort for at underbygge, at der ikke var en faglig uenighed internt om Eritrea-rapporten.

Styrelses øverste chef involveret

Forud for et møde med vicedirektør Lykke Sørensen skriver kontorchef Jakob Dam Glynstrup følgende til de to embedsmænd, chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen, der begge deltog i hele rejsen til Eritrea:

»Jeg har kl. otte i morgen tidlig møde med Lykke, hvor vi skal drøfte, hvad vi i overordnede vendinger kan melde ud til DFH angående Eritrea på et møde mandag eftermiddag,« hedder det med reference til Dansk Flygtningehjælp.

Men den næste sætning er mere opsigtsvækkende:

»Vi er begge klar over, det skal ske meget forsigtigt, men Henrik er inde over,« skriver Jakob Dam Glynstrup således i mailen 19. oktober. Flere kilder i Udlændinge­styrelsen bekræfter over for Berlingske, at den omtalte Henrik er Udlændingestyrelsens direktør, Henrik Grunnet.

Karina Lorentzen, SF, hæfter sig ved, at Udlændingestyrelsens øverste chef har været involveret tidligt i forløbet.

»Og så er det underligt at bruge ordet forsigtigt i denne sammenhæng. Det indikerer noget lusk og rejser spørgsmålet, hvorfor Udlændingestyrelsen ikke kan gå åbent til Dansk Flygtningehjælp,« siger Karina Lorentzen.

Berlingske har bl.a. spurgt Udlændingestyrelsen, hvorfor man skulle være »meget forsigtig« over for Dansk Flygtningehjælp. Udlændingestyrelsen har sendt følgende svar med vicedirektør Lykke Sørensen som afsender:

»På spørgsmålet om, hvorfor Grunnet er inde over orienteringen af Flygtningehjælpen, skyldes det, at orienteringen sker på topchef-niveau, fra topchef til topchef, fra Grunnet til Andreas Kamm,« skriver Lykke Sørensen med henvisning til Dansk Flygtningehjælps generalsekretær.

Udlændingestyrelsen skriver til Berlingske, at avisen har fået de dokumenter, som avisen har bedt om. Styrelsen beklager dog, at aktindsigten med mailen fra Jens Weise Olesen først kom en dag senere. Dansk Flygtningehjælp har ikke ønsket at kommentere artiklen.

Berlingske har dækket Eritrea-sagen de seneste måneder. Se forløbet her (klik på pilene eller træk i billedet):