Der er ikke mange firmaer, der kan lægge de kobbertage, der karakteriserer København og den nu nedbrændte Børsen. Men Toft Kobber kan. Faktisk laver firmaet nærmest ikke andet end at restaurere ældgamle bygninger, og firmaets ejer, Brian Toft, er så berørt af branden på Børsen, at han ikke er i stand til at tale med pressen.

»Brian er nok en af de mest ærekære mennesker, og det er også derfor, at han har kontrakter på alle de gamle kirker. Det er halvandet års arbejde, som er gået i brand,« siger René Hansen, som er ansvarlig for kommunikation og sociale medier ved Toft Kobber.