Gyser forude? Ja-siden taber terræn i kampen om retsforbeholdet

En ny måling spår dødt løb i afstemningen om retsforbeholdet. Ja-vælgerne går tilbage og er nu side om side med nej-vælgerne og tvivlerne.

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med lidt over tre måneder til afstemningen om det danske retsforbehold tyder alt på, at det bliver uhyggelig tæt.

De foregående måneder har ja-siden - altså de EU-positive partier, der taler for at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, haft en snæver føring i målingerne.

I en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget, taber de partier dog terræn til nej-siden, mens gruppen af tvivlere ligeledes vokser.

34 procent er fortsat tilhængere af at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. 33 procent vil stemme nej, mens 32 procent endnu ikke har besluttet sig.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede for godt en uge siden, at danskerne skal stemme om retsforbeholdet 3. december.

Venstre er sammen med Socialdemokraterne, SF, Alternativet, Radikale Venstre og Konservative fortalere for, at der bliver stemt ja til at sløjfe retsforbeholdet for i stedet at lade det erstatte af en tilvalgsordning, der vil tillade Danmark at nikke ja eller nej til ny EU-lovgivning på retsområdet.

Ja-partierne har særligt fremhævet samarbejdet i det fælleseuropæiske politi- og straffesamarbejde, der omfatter Europol, som en af årsagerne til, at det er bydende nødvendigt at tage et opgør med retsforbeholdet, der stammer fra 1993.

På nej-siden har Dansk Folkeparti markeret sig som stærke modstandere af en tilvalgsordning. Frygten er her, at Danmark i sidste ende vil tilslutte sig EUs udlændinge- og asylpolitik. Partiet vil i stedet indgå en parallelaftale med de europæiske lande, der skal sikre, at Danmark fortsat er en del af Europol.

Enhedslisten og Liberal Alliance anbefaler ligeledes vælgerne at stemme nej til en ny tilvalgsordning.

Ifølge Kasper Møller Hansen, professor ved Statskundskab ved Københavns Universitet, er det forventeligt, at nej-siden kommer stærkere i gang i starten af en valgkamp.

»Vi så også ved afstemningen om euroen, at da valgkampen så småt kom i gang, kom nej-siden styrket ud,« siger han til Altinget.

»Nej-siden får lige nu mindet vælgerne om, at de stemte nej sidste gang, og at de er skeptiske over for EU. Og selv om denne afstemning er noget helt andet end afstemningerne til euroen og Maastricht, så er danskerne på EU-området relativt stabile og traditionsbundne i forhold til, hvad de har stemt tidligere,« fortsætter han.

Det er værd at bemærke, at andre meningsmålinger giver ja-partierne en mere markant føring. For godt en uge siden viste en Gallup-måling foretaget for Berlingske, at seks ud af ti danskere ønsker et opgør med EU-retsforbeholdet.