Gymnasier frygter for livet ved synet af regeringens sparekniv

Faldende elevtal og årlige besparelser kan koste nogle gymnasier livet, frygter Danske Gymnasier.

Foto: Anne Bæk. Studenter hopper i storkespringvandet
Læs mere
Fold sammen

Indtil 2022 skal rektorer på landets gymnasier spare to procent hvert år, hvis det står til regeringen. Det kan give problemer for de gymnasier, der i forvejen er presset af faldende elevtal, advarer Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø.

»Der er ingen tvivl om, at de skoler, som ligger uden for de store byer, er ekstra udsatte. De skoler kæmper i forvejen for livet,« siger hun.

»Vi er i Danske Gymnasier alvorligt bekymrede for, at der er skoler, som må lukke.«

Regeringen foreslår i sit finanslovsudspil, at forlænge det såkaldte omprioriteringsbidrag til og med 2021. Det føjer til problemerne på de rektorkontorer, hvor et faldende elevtal betyder faldende indtægter.

Og selv om færre elever, også betyder færre lærere og andre udgifter, er der de faste omkostninger som husleje og varmeregning, som gymnasierne ikke kommer udenom, forklarer Birgitte Vedersø.

»Og skolerne har lagt en plan, så vi skal nok komme igennem med de lavere elevtal. Men det er så skrøbeligt, så vi kan ikke bære at fortsætte med de her besparelser,« siger hun.

»Vi har lavet en økonomiundersøgelse, som viser, at mange skoler forventer at få det svært i de næste tre år.«

»Jeg tror, at vi vil se gymnasier lukke, hvis ikke vi ser ændringer i de her rammebetingelser.«

Også hos formand for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann er der skuffelse.

»Det her efterlader os et skidt sted. Vi er afklædte. Det kommer til at gå ud over dagtilbud, skoler, sygehuser og sundhed. Vi uddanner sygeplejersker, pædagoger, skolelærer og socialrådgivere.«

»Man er i færd med at grundstøde de her uddannelser. Jeg er normalt ikke meget for at hæve stemmen, men det her er altså alvorligt.«

Stefan Hermann undrer sig over, at besparelserne fortsætter, når statsministeren for få dage siden har præsenteret sit udspil på børneområdet.

»Regeringen vil gerne gøre en masse for udsatte børn i dagtilbud i de første 1000 dage. Det er fremragende,« siger han.

»Men det nytter ikke så meget, at man systematisk går ind og svækker uddannelser af pædagoger. De spiller en hovedrolle i forhold til dagtilbuddene.«

»Det nytter ikke noget, at man svækker uddannelsen til sygeplejersker. Det er dem, der skal være sundhedsplejersker, som skal hjælpe de her familier. Man har ikke tænkt tingene igennem.«

/ritzau/