Gymnasier frygter at skulle vinke farvel til 1.000 lærere i år

De store besparelser på uddannelsesområdet kan tvinge landets gymnasier til at skære op til 1.000 lærerstillinger væk allerede efter sommerferien. Lærere og rektorer er bekymrede, mens Venstre mener, at der er plads til at effektivisere. Professor foreslår at give gymnasierne mere frihed.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Allerede efter sommerferien vil lærerstanden på landets gymnasier blive ramt ganske markant af de besparelser, som gymnasierne står over for at skulle gennemføre.

Ifølge en ny prognose fra Gymnasieskolernes Lærerforening vil der til august møde mellem 800 og 1.000 færre lærere på arbejde pådet almene gymnasium, erhvervsgymnasierne og HF. Samlet har gymnasieuddannelserne 16.300 fuldtidsansatte lærere.

Tallet er regnet ud på baggrund af en rundspørge, foreningen har foretaget blandt 270 tillidsrepræsentanter på gymnasierne, hvoraf to tredjedele har svaret. De har vurderet, hvad besparelserne vil betyde for antallet af lærere på deres skole, og tallet 800-1.000 færre stillinger skal derfor ses som et estimat.

Der vil både være tale om fyringer, lærere der går på pension, årsvikarer der ikke bliver forlænget, og lærere der må gå ned i tid, viser prognosen. Allerede nu er 103 gymnasielærere blevet fyret.

Op mod 1.000 færre stillinger vil betyde, at de tilbageværende lærere kommer til at undervise mere, hvilket vil give dem mindre forberedelsestid. Gymnasierne kan også blive tvunget til at skære i ekstratilbud som lektiecafeer, musicals, studierejser og individuel vejledning, fortæller formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen.

»Det bliver overmåde svært at opretholde kvaliteten, og det er meget bekymrende. Besparelserne rammer både de svage elever, som har brug for ekstra hjælp, og de dygtige elever, der har brug for tilbud, som kan ud-fordre dem. Så det ser rigtigt skidt ud,« siger hun.

Gymnasiereform på vej

Inden længe præsenterer regeringen sit udspil til en ny gymnasiereform, der har som erklæret mål at løfte kvaliteten på landets gymnasier. Men det er »en illusion« at tro, at det kan lade sig gøre at højne kvaliteten og samtidig skære i budgetterne, mener Annette Nordstrøm Hansen.

Med finansloven for 2016 blev det vedtaget, at gymnasierne skal underlægges det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvilket betyder, at de skal skære to procent af budgetterne hvert år i perioden 2016-2019. Besparelserne er blandt andet gået til at finansiere politiforliget.

Næste år bliver gymnasierne særligt hårdt ramt, fordi de oveni skal spare 3,5 procent, der går til reformen af erhvervsuddannelserne.

I en tid hvor det økonomiske råderum er mindre end ventet, er regeringens økonomiske politik underlagt en stram krone-til-krone-finansiering, og også kommunerne er blevet ramt af omprioriteringsbidraget.

Penge til flere betjente og et styrket værn mod terror skulle derfor findes et sted. Rationalet hos regeringen var, at gymnasierne, der i en årrække er gået fri for markante besparelser, nu stod for tur, når resten af den offentlige sektor også må holde for. Samtidig har flere gymnasier overskud i budgetterne, og derfor var det ifølge regeringen et godt bud på et sted at spare.

Ifølge rektorernes forening, Danske Gymnasier, vil det i 2019 betyde, at gymnasierne har sparet mellem 11 og 12 procent væk i forhold til budgettet i 2015.

»Jeg er bekymret for, hvad det vil betyde på lang sigt. De enkelte gymnasier kommer til at prioritere skarpt, men det kan ikke klares gennem prioriteringer alene. Derfor er der ingen tvivl om, at det vil betyde markant færre lærere,« siger formand Anne-Birgitte Rasmussen.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh vurderer, at estimatet fra gymnasielærerne lyder plausibelt.

»Når der er tale om så radikale besparelser, giver det sig selv, at man er nødt til at skære i lærerstanden. Deres løn er en væsentlig udgiftspost, og der er ikke mange andre steder at spare,« forklarer han.

Giv gymnasierne friere rammer

Med 1.000 færre lærere kan det blive svært at opretholde kvaliteten i undervisningen, med mindre man fra politisk hold er villig til at give gymnasierne friere rammer og et større ledelsesrum, vurderer Per Nikolaj Bukh.

»Gymnasierne er eksempelvis bundet af et klasseloft og af et krav om, at et valgfag skal oprettes, hvis et bestemt antal elever tilmelder sig. På små gymnasier risikerer man dermed at være tvunget til at oprette meget små valgfagshold eller en ekstra klasse på en årgang for ikke at ramme loftet. På den måde bliver det meget dyrere per elev,« siger han og fortsætter:

»Ændrer man de krav, kan man gøre undervisningen adskillige procent billigere, uden at det nødvendigvis behøver at koste voldsomt på kvaliteten – også selv om man har færre medarbejdere.«

I dag får gymnasierne både grundtilskud fra det offentlige og et taxametertilskud per elev, der gennemfører gymnasiet. Men besparelserne vil ramme gymnasierne så forskelligt, at midlerne bliver for uens fordelt, hvis man fortsætter med den nuværende bevillingsmodel, pointerer Per Nikolaj Bukh. En løsning kan derfor være at hæve grundtilskuddet for så til gengæld at sænke taxametertaksten per elev.

Røde partier vil fjerne besparelser

Forud for den kommende gymnasiereform har SF og de Radikale krævet, at besparelserne inddrages i forhandlingerne, og den nye prognose fra gymnasielærerne understreger det behov, mener SFs undervisningsordfører, Jacob Mark.

»Det er dybt problematisk. Den dårligste forudsætning for at lave en vellykket reform er, at man ikke har ansatte nok, og at der ikke er tid nok til undervisning og vejledning. Hvis regeringen vil have en succesfuld reform, der højner det faglige niveau, må omprioriteringsbidraget rulles tilbage,« siger han.

Socialdemokraterne var med til at vedtage besparelserne på gymnasierne, men partiet har ikke lagt skjul på, at man helst havde været dem foruden. Derfor har partiets undervisningsordfører, Annette Lind, erklæret sig åben over for at diskutere en anden finansiering under forhandlingerne.

Men det afviser Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, selv om der er udsigt til markant færre lærere i gymnasiet efter sommerferien.

»Det er altid svært at spare, men det var en nødvendig prioritering, at uddannelsessektoren blev underlagt omprioriteringsbidraget. Jeg tror, atder er rum for effektiviseringer, og at de forskellige gymnasier kan gøre det, uden at det går ud over kvaliteten,« siger hun.

Adspurgt om Venstre har planer om at ændre klasseloftet og taxametermodel- len for at sikre gymnasierne friere rammer til at effektivisere, lyder Anni Matthiesens svar:

»Vi er altid åbne over for at kigge på, om der er snærende bånd, man kan fjerne.«