Gymnasier får mulighed for at fordele elever lokalt

Regionerne får mulighed for at gribe ind, hvis gymnasier ikke kan blive enige om fordeling af elever.

De seneste år har der været fokus på, at nogle gymnasier har en skæv fordeling af elever - for eksempel en høj andel af elever med indvandrerbaggrund eller primært eller med dansk baggrund. (Arkivfoto) David Leth Williams/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. Når der næste år skal fordeles elever til landets almene gymnasier (stx), får gymnasierne mulighed for at præge sammensætningen af elever.

Det er resultatet af en bred politisk aftale i Folketinget, der er indgået torsdag.

Aftalen skal sikre en mere ligelig fordeling af elever i gymnasierne. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

De seneste år har nogle gymnasier været udfordret af en skæv sammensætning af elever.

Nogle har haft en meget stor andel af elever med indvandrerbaggrund. Andre har haft en stor andel af etniske danskere.

Skoler er blevet betegnet som ghettogymnasier eller »brune gymnasier«.

»En del gymnasier afspejler i meget lille omfang sammensætningen i befolkningen. Det dur ikke«, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

»Et af formålene med at være i vores uddannelsessystem er at lære hinanden at kende på kryds og tværs af samfundslag. Det lykkes man ikke med lige nu«, siger hun.

Aftalen betyder, at de fordelingsudvalg, der fordeler eleverne på gymnasierne, kan fastsætte lokale regler, hvis et eller flere gymnasier oplever udfordringer med at sammensætte elever.

Det kan være udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter.

Dermed kan der for eksempel bliver set på karakterniveau fra folkeskolen eller bopæl, når det skal vurderes, om eleverne skal på det ene eller andet gymnasium.

Tidligere har kriterierne for fordelingen været angivet i loven og en bekendtgørelse fra ministeriet.

Fordelingsudvalgene består af rektorer fra gymnasier. Hvis ikke de enkelte udvalg kan blive enige om fordelingen, får regionen mulighed for at gribe ind.

Aftalen er gældende et år og er indgået med alle partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige.

Den bliver betegnet som en midlertidig løsning, der skal sætte "en prop i udviklingen", indtil der er fundet en langsigtet løsning.

Politikerne afventer en rapport fra en gruppe eksperter, der skal komme med anbefalinger på en fremtidig sammensætning af eleverne.

Den etårige aftale gælder kun de almene gymnasier, fordi problemet ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil har været mest akut her.

Alle ungdomsuddannelser vil være med i puljen, når der skal findes en langsigtet model for fordelingen af elever.

/ritzau/