Gunnar Viby Mogensen: »Flygtningestrømmene kan styres, efter en australsk model«

Blå blok vil koble udlændingestramninger og skattelettelser i efterårets skatteforhandlinger. Gunnar Viby Mogensen, dr. phil og tidligere forskningschef ved Rockwool-fonden. mener godt, man kan udregne et økonomisk råderum på baggrund af stramninger over for udlændinge.

Gunnar Viby Mogensen, dr. phil og tidligere forskningschef ved Rockwool-fonden. Fold sammen
Læs mere

Dansk Folkeparti mener, at man ved hjælp af nogle stramninger i udlændingepolitikken vil kunne finansiere bundskattelettelser til efteråret. Har de ret i det?

»Ja, det er der ingen tvivl om. Det er svært at gøre det, for det er svært at stoppe indvandringen, da kræfterne bag indvandringen er så stærke – altså det at forskellen på vilkårene i Afrika og Mellemøsten på den ene side og os på den anden side er så stor. Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange penge i spil, som kunne være gået til skattelettelser eller til at give de ældre bad på plejehjemmene, når de bad om det.«

Hvor meget, vurderer du, at man kan spare på at begrænse ikke-vestlig indvandring?

»Det er svært at svare på, men de økonomiske vismænd har regnet på, hvad den ekstra indvandring fra 2013-16 har kostet. Der har de sagt, at det er en ekstraudgift på ni mia. kr. for statskassen. Og det kommer oveni de mindst 16 mia. kr., som centraladministrationens undersøgelse i 2010 viste, at ikke-vestlig indvandring koster.«

Det er stort set umuligt at styre tilstrømningen af flygtninge. Dermed er det vel også umuligt at basere sin økonomiske politik på flygtningehåndteringen?

»Der er nogle lande f.eks. Australien, der har vist, at det kan man godt. Det er også det, som en række europæiske lande vil. Altså omlægge indvandringspolitikken til en australsk model, hvor man stopper folk ved grænsen og siger, at hvis du vil søge ind hos os, henvender du dig hos vores konsulater og får en visumansøgning. Og alle, der bevæger sig selv herop uden at have papir på det, bliver sendt tilbage. Det er vanskeligt, mange vil opleve det som umenneskeligt, men du kan ikke sige, det er ugørligt.«

Mange vil sige, at vi skal leve op til en række internationale konventioner, og at man derfor ikke kan gøre det op i kroner og ører på den måde. Hvad siger du til det?

»Ja, man kan jo vælge at se på tingene ud fra følelser, men det ændrer ikke på, at det koster noget at tage folk ind, hvor hver anden af dem ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet.«

Konventioner er internationale regler, vi har forpligtet os til at overholde. Er det følelser?

»Nej, men det er regler baseret på følelser, som koster det danske velfærdssamfund ekstremt mange penge og som stensikkert vil komme til at koste mere. Der er jo ikke tale om, at vi nu har et indvandringsproblem, der skal løses. Vi har bare set begyndelsen på et indvandringsproblem, en kæmpe folkevandring fra Afrika, Asien og Mellemøsten. Og så må du gøre op; ønsker du at bevare det velfærdssamfund, og så til gengæld opsige nogle menneskerettighedskonventioner? Det er jo nogle politiske vedtagelser, som man kan lave om på.«