Guide til politikersnak - udenomssnak, floskler og papegøjesætninger

Berlingske bringer en guide til vælgere, der ikke kan genkende udenomssnak, floskler og papegøjesætninger, når politikere fører valgkamp.

Allerede onsdag aften stillede partilederne op til den første paneldebat, hvor der blev god brug for redskaberne i politikernes retoriske værktøjskasse - både de saglige og den professionelle afbøjning. Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I de kommende tre uger er politikerne over det hele: I radioen, på fjernsynsskærmen og med udstrakte, pamfletholdende hænder i gågader og stræder. Men vær på vagt over for valgtaler og punchlines foran smilende politikere i brochurer og busskure: Der bliver nemlig både talt uden om og brugt floskel­agtige slogans, når et politisk budskab skal sælges under en valgkamp. Sådan lyder advarslen fra Christian Kock, retorikprofessor ved Københavns Universitet.

»For at tage stilling til, om politikerne har en god politik, skal vi høre regeringen svare på argumenter mod dens politik, og vi skal høre oppositionen svare på argumenter mod dens politik. Det bliver vi snydt for, når politikerne snakker uden om,« siger han.

Som en lille hjælp præsenterer Berlingske derfor i samarbejde med retorikprofessoren en begrebsordbog, så vores læsere kan sortere de værste politiker-kneb fra.

Stråmænd

Politikeren går til at angreb ved at opfinde et falsk og hjemmelavet standpunkt hos modstanderen.

Piet Hein har beskrevet det således: »At dutte folk en mening på, hvis vanvid alle kan forstå.«

Brugt af finansminister Bjarne Corydon (S) under en debat med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om DONG-salget. DFeren kritiserer, at 250 medarbejdere i virksomheden kan få bonusser på op mod en kvart milliard. Bonusserne er for store, mener han.

Det lykkes finansministeren at få det til at fremstå, som om Kristian Thulesen Dahl generelt er imod at uddele bonusser.

»Du er simpelthen imod, at man i de store danske virksomheder, som konkurrerer internationalt, og som løber store risici og tjener gode penge hjem til os, så vi kan holde arbejdspladser i landet, at dér er der incitamentprogrammer for ledelserne,« svarer finansministeren i Deadline-udsendelsen.

Motivspekulation

Et af politikernes mest brugte bissetrick. Ved at så tvivl om, hvorfor modstanderen gør eller udtaler noget, undgår politikeren rent faktisk at forholde sig til indholdet af modstanderens forslag eller argumenter, mens tiden går. Typisk lyder det sådan her:

»Det siger han eller hun kun, fordi partiet er bagud i meningsmålingerne.«

Under samme DONG-debat i Deadline, hvor Corydon benytter sig af stråmænd, bruger finansministeren også motivspekulation. Til Kristian Thulesen Dahl siger han, at »det er, som om du gerne vil bruge enhver lejlighed for at komme i medierne på noget, du tror er populært.«

Men det ved DF-formanden jo kun selv.

Floskelagtigt slogan

Politiske budskaber, som de færreste er uenige i. Både Socialdemokraterne og Venstre har benyttet sig af dem.

Førstnævnte har blandt andet kørt en kampagne under sloganet »Det Danmark, du kender«, mens regeringsudfordrerne med onelineren »Det skal kunne betale sig at arbejde« udmærker sig inden for kategorien.

Men hvad der ligger i de smarte sætninger, er noget sværere at finde ud af. Derfor kan vælgere hurtigt aflure den type floskler ved at søge konkrete svar: Hvad med det Danmark, jeg kender? Skal intet laves om? Hvad? Og hvad skal bevares?

Samme metode gør sig gældende for »Det skal kunne betale sig at arbejde«. Hvornår kan det så betale sig at arbejde? Gives der ikke et præcist svar – ja, så er det et eksempel på et floskelagtigt slogan.

Udenomssnak

Et af de mest udbredte retoriske kneb, som kan udføres på et hav af måder. Pointen er dog den samme: Undgå at svare på et spørgsmål fra modstandere eller journalister.

Det kan eksempelvis ses, når en Venstre-politiker siger, at det skal kunne betale sig at arbejde, hver gang et interview kredser om dagpengeregler og kontanthjælp. Altså kan indstuderede stumper lires af i stedet for at give deciderede svar på spørgsmålene.

Et godt tip til at fange den slags kneb er at holde øje med indledninger i stil med »det, der betyder noget for os, er,« eller »det, der er det afgørende, er,«. Politikeren kunne lige så godt sige, »nu svarer jeg ikke på dit spørgsmål«.

Politikere kan også affeje spørgsmål ved at anklage kritikere for at mele deres egen kage. Det kan eksempelvis med fordel bruges, hvis en rød politiker bliver forelagt kritik fra DI, eller når en blå politiker skal tage stilling til en påstand fra FOA.