Grus i maskineriet: Oppositionen til angreb på finansministerens regnemetoder

Rød blok, DF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og flere uafhængige økonomer opfordrer regeringen til at sikre, at Finansministeriets økonomiske modeller justeres, så offentligt forbrug og velfærdsudgifter i højere grad indregnes.

Finansminister Kristian Jensen vurderer, at det bliver særdeles svært at indregne dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer i ministeriets regnemodeller. Rødblok og DF er mener dog, at ministeren er nødt til at sikre, at dette sker. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når finansminister Kristian Jensen (V) vender tilbage fra ferie, venter der ham et principielt opgør om tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Et flertal uden om regeringen presser på for at få de »dynamiske effekter« af offentligt forbrug indarbejdet i Finansministeriets regnemodeller.

I dag beregner ministeriet kun dynamiske effekter, når der ændres i skattepolitikken eller i overførselssystemet. Når det gælder det offentlige forbrug – herunder investeringer i motorveje, børnepasning eller forskning – beregner man ikke den effekt, dette har på arbejdsudbuddet. Og det er forkert, mener et flertal bestående af en samlet rød blok samt Dansk Folkeparti, som vil have Finansministeriet til at ændre kurs.

»Ser man alene investeringer i velfærd som en udgift og ikke som en investering, skæv­vrider man billedet, og det er et politisk såvel som et demokratisk problem,« siger SFs finanspolitiske ordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Det er dog ikke kun oppositionen, men også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og flere uafhængige økonomer, der opfordrer regeringen til at sikre, at Finansministeriets regneprincipper og økonomiske modeller bliver justeret.

Finansminister Kristian Jensen vil fremlægge et notat til oktober, men han har på forhånd vurderet, at det bliver særdeles svært at indregne dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer.

Ministeren støttes i dette af den liberale tænketank Cepos og af cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian, som ikke mener, at der findes tilstrækkelig viden til at kunne beregne dynamiske effekter af offentligt forbrug.

Ifølge Steen Bocian er det mere enkelt at regne på dynamiske effekter af eksempelvis skattelettelser, fordi der er tale om en konkret skattesats, der ændres. Når det gælder det offentlige forbrug, er langt flere forhold i spil.

Steen Bocian mener, at en rent videnskabelig analyse af de dynamiske effekter af offentligt forbrug vil vise, at der på flere felter burde omprioriteres ganske kraftigt. Økonomisk set burde der således skæres i kulturelle tilbud, ligesom ældreplejen kunne komme i fare­zonen, eftersom ingen af delene vil gavne arbejdsudbuddet alverden.

Steen Bocian tvivler imidlertid på, at politikerne vil anvende kommende økonomiske analyser til at gå den vej. Han understreger, at det ville være fornuftigt at medregne dynamiske effekter af offentligt forbrug, men at empirien på nuværende tidspunkt ikke er i nærheden af at være stærk nok til at gøre dette.

Bestemt ikke kun positive effekter

Flere økonomer påpeger dog, at det vil være både muligt og nyttigt at få foretaget beregninger af de dynamiske effekter af offentligt forbrug. I den seneste rapport konkluderede vismændene, at der ganske vist er betydelige udfordringer ved at indregne dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer, men at udfordringerne ikke er fundamentalt anderledes, end de er på skatteområdet.

Ifølge overvismand Michael Svarer vil Finansministeriet godt kunne indregne de dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer. Han understreger dog, at de dynamiske effekter ved offentligt forbrug ikke nødvendigvis er positive.

»Vi siger ikke, at man får lutter positive effekter af at øge det offentlige forbrug eller de offentlige investeringer,« siger Michael Svarer.

Hvad mener du om Kristian Jensens og Cepos’ argument om, at empirien ikke er tilstrækkelig?

»De har en god case. Vi er enige i, at det ikke er noget, som det ligger på den flade hånd at gøre, men vi mener til gengæld, at det er noget, man kan have mere fokus på, og som man bør have mere fokus på,« siger Michael Svarer.

Han bakkes op af tidligere overvismand og økonomiprofessor Torben M. Andersen, der mener, at det principielt giver god mening at indregne effekterne af offentlige udgifter.

»Det er et grundprincip, når man skal vurdere forskellige former for politik, at man må se på, hvilke fordele og hvilke ulemper der er.«

Torben M. Andersen anerkender, at der er en række metodiske udfordringer, der gør det svært at foretage beregningerne. Men selv om de dynamiske effekter ved offentligt forbrug kan være svære at føre bevis for, bør man ifølge økonomiprofessoren bruge sin sunde fornuft.

»Hvis skatter kun havde klare negative effekter på, hvordan en økonomi fungerer, er det svært at forklare, hvorfor de nordiske lande med store offentlige sektorer og høje offentlige skatter er nogle af de lande, der klarer sig rigtigt godt internationalt. Det må være, fordi der på nogle områder kommer noget ud af den offentlige sektors aktivitet, der understøtter, hvordan økonomien fungerer,« siger Torben M. Andersen.

Hvorvidt det vil lykkes for det politiske flertal på Christiansborg at få ændret på Finansministeriets økonomiske modeller, er uvist.

Først når finansministeren har fremlagt sit notat, vil oppositionen tage stilling til næste skridt i det principielle opgør.