Gruppen af tvivlere er skrumpet markant og sejren ser nu ud til at være klar

I slutspurten op til folkeafstemningen om retsforbeholdet er tvivlergruppen nu mindre end nogensinde. Det viser en Gallup-måling, som også peger på en ganske klar sejr til nej-sigerne.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen. Gruppen af tvivlere er mindre end nogensinde. Kun 14 procent af de adspurgte svarer, at de endnu ikke har afgjort, om de stemmer ja eller nej til, at retsforbeholdet erstattes af en tilvalgsordning.
Læs mere
Fold sammen

Lige siden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sommer satte dato på folkeafstemningen om retsforbeholdet, har adskillige meningsmålinger vist, at et meget stort antal danskere er i tvivl om, hvor krydset skal sættes 3. december.

I de sidste dage før retsforbeholdets skæbne skal afgøres, viser en Gallup-måling foretaget for Berlingske nu, at gruppen af tvivlere er mindre end nogensinde. Kun 14 procent af de adspurgte svarer, at de endnu ikke har afgjort, om de stemmer ja eller nej til, at retsforbeholdet erstattes af en tilvalgsordning.

Samtidig viser Gallup-målingen, at 42 procent af de i alt 1.630 adspurgte danskere vil stemme nej i morgen, mens 37 procent vil stemme ja. Det er første gang, en Gallup-måling viser en så signifikant føring til nej-siden, der de seneste uger har vundet frem i stort set samtlige målinger.

S: Det er vanskeligt at begribe

I det største parti på ja-siden, Socialdemokraterne, mener udenrigsordfører Nick Hækkerup, at det er »vanskeligt at begribe«.

»Jeg ville da have det mere komfortabelt med, at det var ja-siden, der førte. Men det er stadig så tæt, at der ikke er noget, der er afgjort,« siger han.

Nick Hækkerup noterer sig, at der stadig er mange, der skal overbevises, og noget tyder da også på, at de to fløje skal hente de sidste stemmer i tvivlergruppen. To ud af tre af de vælgere, der ifølge målingen vil stemme enten ja eller nej, erklærer nemlig, at beslutningen er endelig. 17 procent af de adspurgte er »ret sikre« på, at de har truffet en endelig beslutning, mens 16 procent svarer, at de godt kan nå at skifte mening.

Selv om Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, »selvfølgelig er glad for«, at nej-siden står til sejr, vil han på ingen måde udråbe sin fløj som vinder på forhånd.

»Nu er det stemmeprocenten, der bliver afgørende. Når spørgsmålet er så åbent, kan det forhåbentlig have den positive effekt, at danskerne ser, at det faktisk kan betale sig at stemme, fordi de kan være med til at vippe resultatet,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Da Lars Løkke Rasmussen i august annoncerede 3. december som valgdato, svarede 58 procent af de adspurgte i en Gallup-måling, at de forventede, at de ville stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning – 22 procent ville stemme nej.

DF: Euro-afstemningen spøger

Thulesen Dahl er glad for, at ja-tilslutningen siden da er svundet ind, men han peger samtidig på, at billedet kan nå at vende, som det var tilfældet ved afstemningen om euroen i 2000.

Da afstemningen blev udskrevet, viste målinger, at et stort flertal var parat til at afskaffe kronen, men valgresultatet endte med det modsatte.

»Spørgsmålet er nu, om nej-føringen denne gang holder helt frem til torsdag klokken 20, eller om der kommer en modbevægelse til sidst. Det er jeg bestemt nervøs for,« siger DF-formanden.

Også Enhedslisten sætter sin lid til en høj valgdeltagelse, selv om eksperter har spået, at den bliver lav. Retsordfører Pernille Skipper glæder sig dog over, at flere har taget stilling.

»Men man kan frygte, at der stadig er mange, der bliver hjemme. Der har været en tendens til, at kommentatorriget har forsøgt at gøre afstemningen mere kompliceret, end den er. Det håber jeg ikke, folk hopper på,« siger hun.