Står det til den nye grønlandske regering, der i sidste uge blev præsenteret af landsstyreformand Kim Kielsen (Siumut), skal Grønland i løbet af de næste fire år overtage styringen med udlændingeområdet.

»Under koalitionsperioden skal vi have hjemtaget ansvaret for udlændingeområdet,« fremgår det af koalitionsaftalen, der er indgået mellem de tre regeringspartier Siumut, Demokraterne og Atassut. I aftalen lufter trekløverregeringen ligeledes en målsætning om at hjemtage levnedsmiddelområdet og luftfartsområdet inden 2018.

Både under Hjemmestyret, og siden Selvstyret blev indført i 2009, har Grønland haft ret til løbende at hjemtage ressortområder – dog med undtagelse af enkelte områder, der er bundet af Grundloven og til Rigsfællesskabet. Når et område hjemtages, får Grønland suverænt den lovgivende og udøvende magt, og med selvstyreloven blev det besluttet, at Grønland også selv skal finansiere områder, der hjemtages.

Udlændingeområdet er netop relevant i forhold til den såkaldte storskalalov, der blev vedtaget af Grønlands Landsting i 2012, og som blandt andet åbner for, at der kan importeres udenlandsk arbejdskraft til brug for anlæg af storskalaprojekter med en anlægsværdi på mindst fem mia. kroner. Og da Grønland på nuværende tidspunkt ikke har hjemtaget udlændingeområdet, har det været nødvendigt for det danske folketing at vedtage en særlov til udlændingeloven, der baner vejen for den grønlandske storskalalov.

Ulrik Pram Gad, der er post. doc. ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og blandt andet forsker i forholdet mellem Danmark og Grønland, anser udlændingeområdet for at være »et potent politisk emne« i Grønland. Det handler ikke alene om storskalaloven, men også om en løbende betændt debat om udenlandske ufaglærte arbejdere, der stjæler job fra arbejdsløse grønlændere – lidt på samme måde som diskussionen herhjemme om tilrejsende østarbejdere. I Grønland drejer det sig især om tilrejsende asiater, der bl.a. er ansat i hotelbranchen og servicesektoren, forklarer han.

Men spørgsmålet er, om det er realistisk for Grønland at kunne hjemtage ansvaret for udlændingelovgivning, levnedsmiddelområdet og luftfarten i løbet af de næste fire år, når økonomien mildest talt hænger i laser. Den seneste rapport fra Grønlands Økonomiske Råd var dyster læsning, og kort før valget i november kom det frem, at landskassen blødte røde tal. Underskuddet vurderes til at lande på ca. 200 mio. kroner ved udgangen af 2014 – og det ud af et samlet budget på cirka 6,6 mia. kroner.

Der skal være penge til det

Ifølge lederen af Grønlands opposition, IA-formand Sara Olsvig, er det afgørende at have vished for, at den udfordrede grønlandske økonomi kan bære det, før områder hjemtages.

»Det vigtigste, inden vi kan hjemtage et sagsområde, er, at økonomien er i orden, for vi får ikke en pose penge med fra den danske stat. Hvis vi får udsigt til storskalaprojekter i Grønland, vil det være naturligt at hjemtage dele af udlændingeområdet som konsekvens, men indtil da er jeg skeptisk, da vores økonomi er presset,« forklarer hun.

Ulrik Pram Gad fra Københavns Universitet fastslår, at en hjemtagelse af disse tre områder er et spørgsmål om prioritering for den grønlandske regering.

»Det er realistisk i og med, at det er et spørgsmål om, hvorvidt man hellere vil bruge sine skattekroner og sparsomme akademikerressourcer på det her end på noget andet. Men alle hjemtagelser er jo også umulige i den forstand, at de ikke giver nogen udvidelse af den akademiske arbejdskraft, der er til rådighed i Grønland, så man pådrager sig selv et rekrutteringsproblem. Det gør man så med åbne øjne, og det må være en vurdering af, om forbedringen af sagsbehandlingen, når den kommer tættere på den grønlandske virkelighed, opvejer de andre tab,« forklarer han.

Ifølge selvstyreloven kan en hjemtagelse af eksempelvis udlændingeområdet og luftfartsområdet først ske efter en forhandling med rigsmyndighederne, altså Danmark. Ulrik Pram Gad vurderer dog, at der næppe vil blive stukket en kæp i hjulet fra dansk side.

»Hvis x antal kinesere skulle komme til Grønland for at arbejde, så er der jo en Schengen-grænse imellem os. Så det er svært at påstå andet, end at Danmarks interesse i det her er, hvad der sker i Grønland, og hele rationalet i selvstyreloven er, at det er grønlænderne selv bedst til at tage stilling til,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringspartiet Siumut.