De fire regeringspartier i Grønland har mandag indgået en finanslovsaftale for 2026.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq, der har været til stede på pressemødet, hvor minister for finanser Múte B. Egede (IA) og repræsentanter fra partierne Demokratiit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut har præsenteret aftalen.

- Grønland står over for en ny økonomisk virkelighed, og partierne har udvist ansvarlighed for økonomien, siger Múte B. Egede ifølge Sermitsiaq.

Aftalen har fokus på at fremtidssikre Grønlands økonomi, der har haft nogle hårde år, med "en række opstramninger", som det fremgår af aftalen.

Det skal bidrage til en "tiltrængt styrkelse af landskassens likviditet", der er i en "vanskelig situation".

Da den grønlandske regering, Naalakkersuisut, præsenterede sit finanslovsforslag i august, lød det fra Múte B. Egede, at der skulle findes 864 millioner kroner i besparelser over de kommende fire år ifølge Sermitsiaq.

Det skyldtes blandt andet, at kassebeholdningen i landskassen, som er et andet navn for de offentlige finanser i Grønland, faldt fra 695 millioner kroner i 2024 til 345 millioner kroner i 2025.

Derfor er der behov for at skabe overskud igen på de offentlige finanser, lød det fra Naalakkersuisut.

Finansloven afsætter derfor heller ikke store millionbeløb til nye initiativer de kommende fire år.

I alt er der afsat 7,3 millioner kroner i fire reformspor.

Blandt andet styrkes det kommunale tilsyn med tre millioner kroner, mens der findes en årlig besparelse på to millioner kroner på Grønlands repræsentation i Danmark.

Den nye finanslov står også i skarp kontrast til finansloven for 2025, hvor den forrige regering havde skattelettelser for 367 millioner kroner på bordet.

Grønlands landskasse har et årligt budget på cirka otte milliarder kroner, hvoraf omkring halvdelen kommer fra Danmark som bloktilskud.

Grønlands økonomi er blevet presset efter at væksten har været aftagende og ligget på omkring en procent i 2023, 2024 og 2025.

I 2024 betød det et underskud på 257 millioner kroner i landskassen.

Til Information lød det fra Torben M. Andersen, formand for Grønlands Økonomiske Råd og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, at der var "behov for en opbremsning og opstramning for at få bragt det (økonomien, red.) i orden".

Ifølge Nationalbanken er Grønlands økonomi også presset af en stigende afhængighed af udenlandsk arbejdskraft samt en aldrende befolkning.

/ritzau/