Grønland går til valg i skyggen af blodrøde budgettal

Offentliggørelsen af et massivt underskud i Landskassen har ført til beskyldninger mod koalitionen om dårlig regeringsførelse – og anklager om, at regeringen har forsøgt at holde det negative trecifrede millionbeløb skjult op til dagens valg. Sagen kan flytte stemmer, lyder vurderingen.

Grønland går fredag til valg. Et voldsomt underskud og en række skandalesager har sat deres præg på debatten op til valge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Photographer: Ulrik Bang / BANG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når grønlænderne fredag går til valg for at afgøre, hvem der skal lede landet de næste fire år, sker det i skyggen af endnu en uheldig affære på den politiske arena – og et alvorligt slag mod landets i forvejen hårdt pressede økonomi.

For efter flere dages rygter og krav fra oppositionen om at få fakta på bordet, blev det onsdag eftermiddag grønlandsk tid offentliggjort, at Landskassen bløder negative tal. Finansloven for 2014 budgetterede oprindeligt med et overskud på 20,8 mio. kr., men ved udgangen af september havde Landskassen imidlertid oparbejdet et underskud på 282,8 mio. kr. – og det ud af et samlet budget på ca. 6,6 mia. kr. – viser en budgetopfølgning fra Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender.

Udviklingen skyldes blandt andet, at Grønland ventes at få 100 mio. kr. mindre i kassen fra skatter og afgifter, og at planlagte indtægter fra bl.a. makrelfiskeri og boligsalg langt fra er realiseret. Samtidig er en del renoverings- og anlægsopgaver blevet fremrykket for at nedbringe arbejdsløsheden, hvilket har krævet en tillægsbevilling på i alt 174 mio. kroner.

Departementet forventer, at det samlede resultatet for 2014 bliver et underskud på over 275 mio. kroner, fremgår det af budgetopfølgningen, der fastslår, at »det økonomiske råderum dermed vil blive væsentligt mindre i de kommende år«.

Det dundrende underskud har ført til kradse beskyldninger mod den siddende regering. Ifølge oppositionsleder Sara Olsvig fra IA malede regeringen et urealistisk skønmaleri, da finansloven blev vedtaget sidste år.

»Det at sminke tallene for at lukke et underskud, man godt ved vil komme, er at føre befolkningen bag lyset i forhold til Grønlands meget alvorlige økonomiske situation. Og det var jo en af grundene til, at IA ikke stemte for. Det her er uansvarlig regeringsførelse, og det underskud, vi ser nu, vil gå ud over den menige befolkning,« siger IA-formanden.

Tal ikke lagt frem – minister havde travlt

Samtidig har der lydt højlydt kritik af, at de dystre tal først er kommet til offentlighedens kendskab nu, få dage før valget, selv om budgetopfølgningen er dateret 17. november.

»Det er en alvorlig situation, og det er først nu, efter at der er stillet krav, at man har offentliggjort det, man har forsøgt at holde skjult. Det er slet og ret for dårligt,« siger formand Hans Enoksen fra Partii Naleraq til Nuuk-TV.

Den fungerende finansminister, Vittus Qujaukitsoq, har dog pure afvist, at han skulle have forsøgt at hemmeligholde oplysningerne:

»Absolut ikke. Vi er i valgkamp og har haft rejseaktiviteter, men nu fik jeg tid til at holde et pressemøde om det forventede underskud,« udtaler han til avisen Sermitsiaq.

Sagen kan få indflydelse på dagens valg, lyder vurderingen fra politisk kommentator Sten Lund, der er cand.scient.adm. og forskningskoordinator i Selvstyret. Han forklarer, at efter grønlandsk målestok er et underskud på knap 300 mio. kr. et »meget stort indhug i budgettet«:

»Jeg vil blive meget forbavset, hvis det ikke får en betydning. Hvis de andre partier lykkes med at få forklaret problemets omfang over for de almindelige borgere, der umiddelbart har svært ved at forholde sig til tal, budgetter og finanslov, så kan det flytte stemmer. Det er en skidt sag for den fungerende regering og specielt for finansministeren,« siger han.