Sikkerheds- og forsvarsaftalen mellem Danmark, Grønland og USA er torsdag blevet fremsat i Folketingssalen.

Det er sket i form af et beslutningsforslag stillet af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Beslutningsforslaget skal førstebehandles 12. november, oplyser Udenrigsministeriet til Ritzau.

Det er under førstebehandlingen, at der er mulighed for at debattere aftalen i Folketingssalen.

Herefter skal aftalen til afstemning ved andenbehandlingen, da det er et beslutningsforslag. Det fremgår endnu ikke, hvornår andenbehandlingen skal foregå.

Aftalen mellem de tre lande træder først i kraft, når den er blevet vedtaget i Folketinget og det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Det grønlandske parlament førstebehandlede aftalen 10. oktober, hvor debatten varede over fire timer ifølge det grønlandske medie KNR.

Her kom der blandt andet et forslag fra oppositionspartiet Naleraq om, at aftalen skal til folkeafstemning.

Den grønlandske regering har flertal i Inatsisartut.

I Danmark er regeringen nødt til at få opbakning fra andre partier for at finde et flertal for aftalen.

En række oppositionspartier roste sikkerhedsaftalen, kort efter at den blev underskrevet 22. september i New York i forbindelse med FN's Generalforsamling.

Aftalen blev underskrevet af USA's præsident, Donald Trump, statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

- Den her dag repræsenterer en milepæl i vores langvarige samarbejde, sagde Mette Frederiksen, inden hun underskrev.

Den nye sikkerheds- og forsvarsaftale er en "ændring og supplering" af en forsvarsaftale om Grønland indgået i 1951 mellem USA og Danmark.

Den giver blandt andet USA lov til at have militærbaser i Grønland.

Lige nu har USA militærbasen Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thulebasen. Med den nye aftale må USA etablere yderligere to militærbaser.

RITZAU