Partiet Grøn Alliance skal fremover være en del af Alternativet.

Det er de to partier nået til enighed om, lyder det i en pressemeddelelse.

»Vi er så glade for, at Grøn Alliance har valgt at melde sig under vores faner,« siger Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde.

Grøn Alliance er en fusion mellem De Grønne og Veganerpartiet.

Ifølge partierne sker det »for at sikre den grønne fløj den stærkeste stemme i Folketinget«.

Sikandar siger nej

Det er ikke mere end tre uger siden, at Alternativet i et åbent brev i Politiken inviterede både Grøn Alliance og Frie Grønne til at indgå i en fælles front.

Mens det tilsyneladende ikke har krævet de store anstrengelser at få Grøn Alliance med på ideen, har det været en anden historie med Frie Grønne.

Partiets politiske leder, Sikandar Siddique, har nemlig afvist den fremstrakte hånd. Det gjorde han på partiets sommergruppemøde i august.

I stedet har han foreslået, at Alternativet nedlægger sig selv og bliver en del af Frie Grønne.

»Vi står helt rent i den kompromisløse klimakamp, fordi vi fra start har sagt nej til samtlige uambitiøse klimaaftaler.«

»Jeg har fra starten sagt til Franciska og Alternativet, at det må være under Frie Grønnes faner, at den kompromisløse klimakamp kæmpes. De er mere end velkomne, hvis de kan stå inde for den linje,« sagde Sikandar Siddique i en skriftlig kommentar i sidste uge.

Siden den melding fra Sikandar Siddique har Uffe Elbæk valgt at forlade Frie Grønne til fordel for netop Alternativet.

Få det politiske overblik – hver dag

Nyhedsbrevet »Politisk morgenpost« er dit daglige skud af politiske opdateringer, analyser fra de fremmeste profiler og spændstige #dkpol-debatter.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. I periode med folketingsvalg, kan der komme flere daglige opdateringer med de seneste opdateringer om dette. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Få borgerlige råd fra Tom Jensen

I nyhedsbrevet »Borgerlingske« giver ansv. chefredaktør Tom Jensen hver uge sit bud på, hvad borgerlige danskere med fordel kan interessere sig for lige nu.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.