Græsk euro-exit kan håndteres

Bendt Bendtsen (K) Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto

Om ganske kort tid kan vi stå i den situation, at Grækenlands medlemskab af euroen kommer under pres igen. Det kan ske, hvis det ekstremistiske venstreorienterede parti Syriza kommer til magten efter det græske valg den 25. januar. Syriza har meddelt, at de ikke ønsker at tilbagebetale de lån, som EU-landene og Valutafonden (IMF) har hjulpet grækerne med for at overkomme krisen. De græske renter er på den baggrund allerede steget, og hvis den finansielle uro spidser til, kan det i sidste ende udløse et græsk farvel til euroen – frivilligt eller ufrivilligt.

Den græske euro-tragedie fortsætter.

Jeg er fuldstændig enig med den tyske kansler Angela Merkel, der siger, at Grækenland aldrig skulle være lukket ind i euroen. De kom med, fordi de blandt andet fiflede med deres budgetter, så de så bedre ud, end de var i realiteten. Og vi må også erkende, at euroen blev født med konstruktionsfejl, som vi først nu er ved at rette op på.

Og da grækerne endelig blev lukket ind i eurovarmen fortsatte de bare med uansvarlig økonomisk politik og gældsætning. Derfor undrer det hverken mig eller ret mange andre, at Grækenland var det EU-land, der blev allerhårdest ramt, da finanskrisen ramte os alle for seks år siden.

Tyske regeringskilder har ladet forstå, at EU økonomisk set håndterer et græsk farvel til euroen. Årsagen er, at vi ikke længere skal frygte for dominoeffekten: Altså at Portugal, Irland og Spanien (af finansmarkederne) ville blive tvunget ud af euroen på grund af deres gældsproblemer. Alle disse lande anses for at være kommet over på den sikre side af hegnet.

Politisk set vil en græsk exit naturligvis være et slag for euroen. Men også det er til at håndtere. For det er jo ikke sådan, at euroen generelt har mistet politisk opbakning. Se bare på de baltiske lande: Letland valgte - trods krisen - euroen til i januar 2014, og Litauen skiftede deres valuta litas ud med euro ved dette årsskifte og blev dermed euroland nummer 19. Det kunne de gøre, fordi de have gjort deres hjemmearbejde og ført en sund økonomisk politik og dermed kvalificeret sig på regelret vis.

De baltiske lande valgte euro, fordi de ved, at euroen på den lange bane bringer dem økonomisk stabilitet, men de ved også, at det kræver økonomisk disciplin at være med i klubben.

Grækenland ser ud til i sin tid at have valgt euro, fordi det gav dem en kortvarig gevinst i form af lavere renter, men de var ikke villige til at gøre deres hjemmearbejde. Dem kan vi godt lade glide ud af euro-samarbejdet igen, hvis det bliver relevant.