Glemmer du, så husker vi: Her er Venstres ti formænd gennem tiden

Jakob Ellemann-Jensen kan blive Venstres 11. formand siden 1929. Berlingske giver et overblik over, hvad det er for nogle sko, Jakob Ellemann-Jensen – måske – skal fylde ud, efter at Lars Løkke Rasmussen har forladt posten.

Venstres landsmøde i Odense i 2009, hvor Anders Fogh Rasmussen gav formandsstafetten videre til næstformanden, Lars Løkke Rasmussen. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Tirsdag aften offentliggjorde Jakob Ellemann-Jensen endelig, at han stiller op til formandsposten i Venstre.

»Der er altså store sko at fylde ud. Ikke bare fra Lars Løkke. Men også fra alle dem, der er gået forud,« sagde han ved offentliggørelsen af sit kandidatur i Jyllands-Posten.

Men hvad er det for nogle sko, Jakob Ellemann-Jensen skal fylde ud?

Berlingske er dykket i historiebøgerne og giver her et overblik over, hvem der har siddet som formand i Venstre hvornår. Læs med.

1. Thomas Madsen-Mygdal

Selv om Venstre blev stiftet tilbage i 1870, var det først i 1929, at Venstres landsorganisation blev grundlagt i den form, vi kender i dag.

Siden har der været ti formænd for partiet, og Jakob Ellemann-Jensen kan blive nummer 11.

Thomas Madsen-Mygdal, formand for Venstre fra 1929 til 1941. Han var statsminister fra 1926 til 1929. Arkivfoto: Ukendt Fold sammen
Læs mere

Thomas Madsen-Mygdal var formand for Venstre fra 1929 til 1941. Han blev formand efter tre år på statsministerposten fra 1926. Han gav statsministerstafetten videre til Stauning.

Han huskes særligt for sin sociale nedskæringspolitik i slutningen af 1920erne.

2. Knud Kristensen

Knud Kristensen. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere

Knud Kristensen overtog fra Thomas Madsen-Mygdal i 1941 og var formand i otte år. Han var statsminister for Venstre efter Anden Verdenskrig fra 1945 til 1947. Han gik af som formand i 1949, og kun fire år efter meldte han sig helt ud af Venstre i protest mod den nye grundlovs afskaffelse af tokammersystemet på Christiansborg.

Siden stiftede Knud Kristensen partiet De Uafhængige, men nåede ikke i Folketinget med partiet.

»Knud Kristensen deltog som ung i opbygningen af Venstres Ungdom og var i hele sit hjerte venstremand med den indbyggede modstand mod et samarbejde med De Konservative – og i det hele taget bylivet – som det indebar. Også som statsminister fremtrådte han bevidst som bonde på samme måde, som Anker Jørgensen en generation senere fuldt bevidst fremtrådte som arbejder,« skriver Kaare R. Skou, tidligere journalist og politisk redaktør, i sin bog »Dansk Politik« fra 2007, om Knud Kristensen.

3. Edvard Sørensen

Siden sad meget kort Edvard Sørensen som formand og trak sig efter ét år på posten af private grunde, skriver Politiken. Han havde formandsposten til 1950.

4. Erik Eriksen

Erik Eriksen var formand for Venstre og statsminister fra 1950 til 1953. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karl Nord/Ritzau Scanpix.

Erik Eriksen overtog formandsposten fra Edvard Sørensen i 1950 og sad i 15 år på posten.

Før han overtog posten, havde han været landbrugsminister i Knud Kristensens regering efter Anden Verdenskrig.

Erik Eriksen selv var statsminister fra 1950 til 1953, og det lykkedes ham at afskaffe Landstinget i hans sidste år som statsminister, selv om der var modstand fra Venstres egne rækker, bl.a. forgængeren Knud Kristensen. I sin tale på Rigsdagen i 1952 sagde han afslutningsvist:

»De mål, regeringen sigter mod i den kommende rigsdagssamling, er således: gennemførelsen af en ny grundlov, forberedelsen af en samlet skattereform og videreførelsen af en økonomisk politik, der kan øge Danmarks produktion og eksportmuligheder og derved sikre den danske befolkning høj og varig beskæftigelse. Jeg beder rigsdagens medlemmer indlede samlingen med at udbringe et leve for vort fædreland: Danmark leve!«

5. Poul Hartling

Poul Hartling og Poul Schlüter (K) i Folketinget. Poul Hartling overtog formandsposten fra Erik Eriksen i 1965 og sad på posten indtil 1977, hvor han også var statsminister i mellemtiden. Arkivfoto: Mogens Ladegaard Fold sammen
Læs mere

I 1965 overtog Poul Hartling formandsposten i Venstre og havde den indtil 1977. Efter sin tid som formand blev han FNs flygtningehøjkommisær.

Poul Hartling blev statsminister efter jordskredsvalget i 1973 og var det to år frem i en ren Venstre-regering, der havde det mindste parlamentariske grundlag for en regering nogensinde, men da der ikke var flertal imod regeringen, kunne den fortsætte.

Det var, imens Poul Hartling var formand, at Venstre for første gang i 15 år kom i regering under radikale Hilmar Baunsgaard. Dengang var Hartling selv udenrigsminister.

»For første gang i 15 år holder Venstre landsmøde som regeringsparti. Den periode, hvor Venstre var uden regeringsansvar, blev længere end perioden i trediverne, der har været kaldt de liberale partiers ørkenvandring. Det må være naturligt ved en lejlighed som denne at minde herom og samtidig udtrykke tilfredshed med, at års målbevidst indsats frem mod det samarbejde, der er den nuværende regerings forudsætning, er lykkedes. Det er nu fremtiden, det gælder,« sagde Hartling ved Venstres landsmøde i 1968.

6. Henning Christophersen

Henning Christophersen, formand for Venstre i årene fra 1978 til 1984. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Efter Poul Hartling tiltrådte Henning Christophersen som formand i Venstre. Han sad fra 1978 til 1984. Han sad som udenrigsminister i den daværende SV-regering fra 1978 til 1979 og som finansminister i firkløverregeringen fra 1982 til 1984.

»Henning var en af de betydeligste og mest talentfulde danske politikere i nyere tid. Både i Danmark og i Europa kom han til at spille en væsentlig rolle som fornyer og inspirator. I sine år som finansminister i Firkløverregeringens første periode var han manden bag den omlægning af den økonomiske politik, som for alvor vendte udviklingen i Danmark,« skrev Uffe Ellemann-Jensen, hans aftager, i Altinget om Henning Christophersen ved hans død i 2016.

Henning Christophersen forlod dansk politik i 1984 for at blive næstformand for EU-Kommissionen.

7. Uffe Ellemann-Jensen

Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998. På det tidspunkt tidligere Venstre-formand, Uffe Ellemann-Jensen (tv.) og daværende Venstre-formand, Anders Fogh Rasmussen. Arkivfoto: Mogens Ladegaard Fold sammen
Læs mere

Siden kom Uffe Ellemann-Jensen – et velkendt navn, der giver genlyd i disse dage i dansk politik. Han sad som formand for Venstre fra 1984 og frem til 1998.

Det lykkedes ikke for Uffe Ellemann-Jensen at blive statsminister, men han sad i over et årti som udenrigsminister i Poul Schlüters fire regeringer.

Han blev særligt kendt for fodnoterne i sikkerhedspolitikken fra 1982 til 1988, hvor Socialdemokratiet, de Radikale, SF og Venstresocialisterne dannede et flertal og tvang regeringen til at føre sikkerhedspolitik, der var mod dens egne holdninger.

Tirsdag meldte hans søn, Jakob Ellemann-Jensen, sig på banen som kandidat til formandsposten i Venstre – 21 år efter, at Uffe Ellemann-Jensen gav stafetten videre til Anders Fogh Rasmussen.

8. Anders Fogh Rasmussen

Venstres Landsmøde 2007. Anders Fogh Rasmussen var formand for Venstre fra 1998 til 2009. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Uffe Ellemann-Jensen gav formandsposten videre til Anders Fogh Rasmussen i 1998. Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i 2001, hvor han uden pause blev siddende indtil 2009.

Allerede inden Anders Fogh Rasmussens indtog på formandsposten havde han skabt meget debat med sin bog »Fra socialstat til minimalstat«, der talte for, at Danmark skulle have en mindre stat til fordel for markedet.

Under hans regeringstid traf han blandt andet den kontroversielle beslutning at lade Danmark blive involveret i Irakkrigen, selv om andre statsledere i udlandet ikke gjorde.

Det var i Anders Fogh Rasmussens tid, at Venstre blev landets største parti.

Han stoppede som både statsminister og formand for Venstre i 2009, da han fik job som generalsekretær for NATO. Der sad han frem til 2014.

9. Lars Løkke Rasmussen

Venstres landsmøde i Odense i 2009, hvor Anders Fogh Rasmussen gav formandsstafetten videre til næstformanden, Lars Løkke Rasmussen. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Da Anders Fogh Rasmussen gik af i 2009 og blev generalsekretær i NATO, overtog Lars Løkke Rasmussen, der har siddet på formandsposten indtil i lørdags. Han sad som statsminister fra 2009 til 2011 og igen fra 2015 til lørdag 31. august 2019, hvor han gik af efter længere tids uro i Venstre.

Lars Løkke er af flere blevet sammenlignet med en kat med ni liv på grund af sin evne til altid at overleve politiske nedture. Han har to gange som statsminister måttet give stafetten videre efter et folketingsvalg samtidig med at opnå mandatfremgange for partiet.

Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen i maj 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I al den tid, Lars Løkke har siddet på formandsposten i Venstre, har Kristian Jensen siddet som næstformand. Han sagde på et tidligt tidspunkt, at han ønskede at blive formand og statsministerkandidat efter Lars Løkke.

I weekenden brast Kristian Jensens drømme dog for rullende kameraer, da han måtte offentliggøre, at han sammen med Lars Løkke trak sig fra formandskabet i partiet.

Da Lars Løkke har trukket sig med øjeblikkelig virkning, sidder Kristian Jensen formelt som formand for partiet indtil 21. september, hvor en ny formand skal findes på Venstres ekstraordinære landsmøde.

Dermed får han tre uger på posten som formand.

Kun Jakob Ellemann-Jensen har meldt sig som kandidat til formandsposten.

Kristian Jensen foran pressen lørdag 31. august, hvor han meddelte, at han som følge af uroen omkring Venstres formandskab vil trække sig som næstformand ved det kommende landsmøde i september. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.