Giftig fløjkrig udvikler sig i Venstre

For Venstre og Lars Løkke Rasmussen handlede weekendens landsmøde om at blæse til valgkamp og at få klinket skårene efter formandsopgøret. På overfladen blev det gjort med giftig humor og selvironi, men i korridorerne rumler fløjkrigen.

Foto: Bo Amstrup. For Venstre og Lars Løkke Rasmussen handlede weekendens landsmøde om at blæse til valgkamp og at få klinket skårene efter formandsopgøret.
Læs mere
Fold sammen

Selvfølgelig var det Bertel Haarder, der skulle forsøge at vende balladen om Lars Løkke Rasmussens tøj til noget sjovt under den store fest lørdag aften på Venstres landsmøde i Herning.

Som vanligt havde partiets 70-årige nestor skrevet en sang, som de over tusinde Venstre-folk ved langbordene kunne synge med på, mens de indtog en jordskokke-panna cotta med røget ørred, danske æbler og tomater på en bund af dansk crispysalat.

Teksten var sat til tonerne af »Det syder af fusel...«, og de første to vers handlede om Løkkes tøj-sag, der kastede partiet ud i dyb krise og et dramatisk formandsopgør i sommer. Om hvordan han ikke »matcher« sin modstander, Helle Thorning-Schmidt, »med sko og med hår«, og om at der »i geledderne« blev »mumlen og støj«, efter at det var kommet frem, at partiet havde brugt 152.000 kr. på at klæde Løkke »lidt fiksere«.

Den teologiuddannede og mindre erfarne Venstre-sangskriver Esben Lunde Larsen tog over uden at lægge fingre imellem.

På side fem i de uddelte sanghæfter blev flere af de mest rebelske Løkke-kritikere – tidligere Britta Schall Holberg, Preben Rudiengaard og Jens Rohde – med navns nævnelse udstillet for åbent at have dolket Lars Løkke Rasmussen.

»Og »vores« Britta Schall har jo et særligt kald sammen med Preben Rudiengaard. Og en sjælden gang hører vi svanesang fra Jens Rohde i Viborg,« hed det hånligt i sangen, som de over tusind Venstre-folk nu sad og skrålede med på.

Så kunne de lære det. Forræderne. Dem, der ikke havde stillet sig trofast bag partiets formand, da han røg ud i sin hidtil største krise.

For Venstre handlede weekendens landsmøde ikke kun om at blæse til valgkamp forud for det valg, der skal afholdes senest til september næste år. Det handlede lige så meget om at skabe samling og at få klinket skårene efter formandsopgøret i sommer.

Men som Esben Lunde Larsens sang lørdag aften var et klart vidnesbyrd om, så er alt ikke glemt.

Tværtimod.

Formandsopgøret har skabt en bitter fløjkrig internt i partiet mellem Lars Løkkes Rasmussens støtter på den ene side og næstformand Kristian Jensens støtter på den anden. Det blev ikke sagt direkte fra talerstolen, men uden for citat blev der i korridorerne hvisket om, hvor giftigt fløjkrigen er ved at udvikle sig.

»Vi er ved at udvikle os til Det Konservative Folkeparti eller Socialdemokraterne, når det gælder interne magtkampe,« siger et centralt Venstre-medlem, som ønsker at være anonym.

Et andet medlem tæt på partiets ledelse siger:

»Der går medlemmer rundt i Venstres folketingsgruppe, der støtter Kristian Jensen, og som håber på, at Løkke lige pludselig bliver ramt af en ny sag, så Kristian Jensen kan komme til.«

En historie med potentiale til at skabe splid

Det forbigik kun de færrestes opmærksomhed i Herning Kongrescenter, at DR i fredags lige op til landsmødet kunne fortælle, at Venstre vil supplere sin formands folketingsløn med over 500.000 kroner om året, så han får en løn svarende til en ministers.

For Løkkes eftervederlag for tiden som statsminister slutter 1. november, og dermed havde han udsigt til, at hans indtægt på 1.439.000 kr. om året skulle skæres ned til den almindelige løn på 616.295 kr. for et folketingsmedlem.

I virkeligheden er det en gammel regel i det liberale parti, at Venstre i en sådan situation supplerer op, for at partiets formand kan oppebære en gage svarende til en ministers, så han med sindsro kan bruge al sin tid på at være leder af partiet.

Men historien havde potentiale til på ny at skabe splid om formanden og tegne et billede af Løkke som grådig, og det kort efter de skadelige bilagssager sidste år og tøj-sagen i sommer.

»Der er nogen, som har forsøgt at iscenesætte en historie, som skulle skade Lars,« siger et Venstre-folketingsmedlem, som ønsker at være anonym.

Kilden vurderer, at flere fra Kristian Jensens fløj har stukket piben ind efter magtopgøret om formandsposten. At mange af de mindst inkarnerede har indset, at det ikke kan betale sig for dem at kæmpe videre for et formandsskifte, men at der er en række »hardcore«-typer, som fortsat vil formanden det ondt.

»Nogle er stadig så hårde i filten, at de fortsætter med at sidde og snitte i Lars.«

Forsoning og fornuftsægteskab

Lars Løkke Rasmussen er selv særdeles fåmælt om situationen. Efter partiets landsmøde gentog han atter en gang, at han anser magtopgøret for at være »en lukket bog«.

»Hvis der er noget, der er lukket, så er det lukket, og det er lukket,« sagde han.Kan du stadig mærke, at der er sår, som ikke er helet helt?

»Det er et lukket kapitel.«

Udadtil forsøger Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen således at signalere fryd og gammen efter det dramatiske formandsopgør i sommer.

Det nye »formandskab« har siden opgøret rejst rundt for at møde Venstres bagland ved en form for forsoningsmøder, hvor partiets græsrødder også har kunnet spørge til, hvad der egentlig skete under opgøret.

Men i sin store tale lørdag nævnte Løkke det ikke med et ord. Først da han senere takkede for valget som partiformand, hentydede han til opgøret. Han fortalte om en cykeltur, han havde foretaget i sommer.

»Jeg tog blandt andet en tur fra Aalborg til København med en gruppe udfaldstruede drenge. Kristian var også med den ene dag. Men han er unægtelig i en anden kategori,« sagde Løkke Rasmussen, hvorefter folk i salen grinede og klappede.

Han sammenlignede derefter de unge, udfaldstruede drenges problemer med sine egne.

»Når man cykler med 13 drenge, som måske har haft en lidt sværere start i livet end så mange andre, så bliver man lidt imponeret over, at hvis man viser tillid og signalerer, at man tror på dem, så kan de gøre små mirakler,« sagde Løkke.

»Det bekræfter mig i Venstres politik om, at vi skal give frihed under ansvar. Og så bekræfter det mig i en sidste vigtig ting. Nemlig, at hvis man er flere til at cykle sammen, så kan man sætte meget mere tempo på. Hvis man ligesom dækker hinanden af i vinden, kan man flytte sig hurtigt.«

Kristian Jensen replicerede, da han var blevet genvalgt som næstformand:

»Det er rigtigt, at jeg sagde ja til en cykeltur med Lars, og det er fantastisk. Og det er rigtigt, som han siger, at når man gør tingene sammen, så kan man gøre det bedre,« sagde Kristian Jensen, der oftere løber i stedet for at cykle, hvorefter han inviterede Løkke på en løbetur.

Men trods jokes om cykling, udfaldstruede, de pæne ord om hinanden og de fælles ture rundt til baglandet, mener mange Venstre-folk, at formandskabet Løkke-Jensen langt hen ad vejen er et politisk fornuftsægteskab, der skal skabe ro på bagsmækken frem mod valget.

Eller som et medlem af Venstre formulerer det:

»Selv en blind kan se, at de to ikke er gode venner. Hvis vi vinder valget, hælder Lars bare Kristian ned af brættet.«

Nuvel. Spørger man andre i partiet, er analysen helt anderledes: Nemlig den, at Løkke ikke »har råd« til at se hen over hverken Kristian Jensen eller hans støtter, når der skal uddeles stjerner til skuldrene i en ny mulig Venstre-ledet regering.

Tilbage i Herning Kongrescenter på vej ud ad glasdøren søndag eftermiddag afviser næstformand Kristian Jensen al snak om intern splid i partiet. Og selv forsøger han at nedtone uenighederne:

»Når jeg sidder som gruppeformand og lytter til de politiske diskussioner, så oplever jeg ikke nogen fløje i Venstre. Jeg oplever omvendt heller ikke, at der er nogen, som er politisk evigt enige. Det, jeg oplever, det er en åben, fordomsfri diskussion.«