Genvalg i bestyrelsestoppen

Følg kommunalvalget 2013 i Kalundborg Kommune minut-for-minut. Vi opdaterer løbende med seneste nyt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ONSDAG D. 20. NOVEMBER 2013

09:50: Genvalg i bestyrelsestoppen: Martin Damm (V) vandt sig fire år mere i spidsen af kommunalbestyrelsen i Kalundborg. Han indgik her til morgen et samarbejde med Dansk Folkeparti, hvor Peter Jacobsen genbesætter viceborgmesterposten, og Radikale Venstre. Tilsammen giver det en konstituering på 18 ud af 27 mandater, skriver TV2 Øst. Kalundborg Kommunes kommunalbestyrelse er blevet skåret fra 31 pladser ved sidste valg til 27 sæder i år.

TIRSDAG D. 19. NOVEMBER 2013

23:33: En ordentlig dukkert til SF: Stemmerne fra valgstederne i Kalundborg Kommune er nu gjort op, og stikker SF en tilbagegang på hele 10,8 procentpoint, så partiet nu sidder tilbage med 4,6 procent af vælgeropbakningen. Og en del af stemmerne må formodes at være tabt til Enhedslisten, der kan notere sig en fremgang på hele 6,1 procentpoint og således nu har fået 7,1 procent af stemmerne. Venstre kan stadig kalde sig det mest populære parti i Kalundborg - en fremgang på 4,2 procentpoint, så partiet nu har 37,2 procent af vælgerne i kommunen bag sig. Socialdemokraterne er stadig byens næstestørste parti med 21,7 procent af stemmerne, mens en fremgang på 4,2 procentpoint giver Dansk Folkeparti titlen af Kalundborgs tredjestørste parti.

21:12: Venstre vinder Sejerø: Stemmerne er talt op på den lille ø i Kalundborg Kommune. Af de 264 afgivne stemmer har Vestre erobret de 177, skriver dr.dk.

16:23: stadig høj valgdeltagelse: Med en valgdeltagelse på 32 procent, da klokken var 15, tyder alt på, at der vil være større valgdeltagelse generelt ved dette valg end i 2009, hvor valgdeltagelsen klokken 15 var på 29,4 %. Det er P4 Sjælland, der kan bringer de flotte tal. En af årsagerne til den højere deltagelse kan være, at der har været større fokus på dette valg end i 2009.

14:04: DF'er: Danmarks mest uenige kandidat: Peer Justesen er, ifølge DR, den kandidat, der er mest uenig med sine partifæller. DR har sammenlignet alle DF's kandidaters svar i kandidattesten og her er der altså Peer Justesen, der fraviger mest fra partilinjen. Selv siger Peer Justesen, at det er fordi han ikke har opdateret svarerne i lang tid og, at testen kan ses som forsimplet.

MANDAG D. 18. NOVEMBER 2013:

14:10: 1.070 har brevstemt: Landet over meldes om nye rekorder for vælgere, der har brevstemt. Det gælder også i Kalundborg, hvor 258 flere har brevstemt ved årets kommunalvalg i forhold til valget i 2009.

SØNDAG D. 17. NOVEMBER 2013:

11:01: Borgerne må selv skabe rigt kulturliv: Kalundborg kommune er blandt de kommuner, der bruger færrest penge på kultur. Men et lille kulturbudget er en gennemtænkt strategi fra kommunens side, skriver dr.dk. Kultur skabt af borgerne selv er nemlig det, Borgmester Martin Damm (V) satser på: "Jeg skal ikke udødeliggøres i en eller anden skulptur eller et eller andet stort kulturhus. Jeg synes, det er dejligt, når vi har private og foreninger med indover, der er med til at skabe kulturen – det er jeg godt tilfreds med," siger han til dr.dk.

    
FREDAG D. 15. NOVEMBER 2013: 

11:12 Brevstemmer slår rekord. Kalundborg Kommunes har stor succes
med at sende medarbejdere hjem til kommunens ældre for at indsamle brevstemmer.
Det skriver TV2 Øst. Kommunen har allerede nu modtaget 631 brevstemmer, hvilket
er en stigning på 63 procentpoint i forhold til sidste valg i 2009, hvor blot  421 borgere brevstemte.  De ældre er også glade for projektet: "Jamen
det er udmærket, for jeg har jo svært ved at komme andre steder hen og få det
gjort" siger Henning Petersen, beboer på Enggården, til TV2 Øst.

Torsdag d. 14. november

14:56 Venstre-kandidater sender regningen til Løkke: Venstres kandidater i Nordvestsjælland sender ikke kun varme tanker i retning af deres partiformand, Lars Løkke Rasmussen, inden kommunalvalget på tirsdag. Martin Damm, borgmester i Kalundborg, er klar til at dele ansvaret for et eventuelt valgnederlag med partiformanden: "I givet fald vil jeg nok sende Løkke en »venlig« tanke!", siger han til Sjællandske Medier i Holbæk. Morten Egeskov, spidskandidat for Venstre i Odsherred er nervøs for, at Løkkes mediestorm kan påvirke kommunalvalget: "Jeg frygter, at det kommer til at påvirke os negativt ved kommunalvalget. I Venstre, og for mig personligt, er ydmyghed og påpasselighed med skatteydernes penge en helt grundlæggende værdi, og det bliver selvfølgelig ikke nemmere at forklare efter denne sag, siger Morten Egeskov.