Genindlæggelser er et landsproblem

Alle regioner kæmper med at nedbringe antallet af patienter, der bliver genindlagt. Danske Patienter frygter, at yderligere besparelser på hospitalerne gør problemet endnu større.

Særligt for ældre, svækkede patienter, som let kan blive forvirrede over at skifte omgivelser, er det noget rod at blive udskrevet og indlagt igen inden for det samme døgn, mener sundhedsminister Sophie Løhde. Arkivfoto: Tommy Kofoed Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Patienter udskrives for tidligt, fordi hospitalerne gerne vil undgå overbelægning.

Det er forklaringen på, at alle landets regioner kæmper med at få antallet af genindlæggelser bragt ned, mener Lars Engberg, formand for Danske Patienter.

»Hospitalsafdelingerne i hele landet er presset økonomisk, hvilket får dem til at udskrive patienterne tidligere og tidligere. De føler sig ganske enkelt presset, fordi der skal skabes luft på afdelingerne, så man undgår overbelægning,« siger han.

Akutte genindlæggelser er i fokus på nationalt plan, hvor genindlæggelserne udgør syv procent af det samlede antal indlæggelser. Det viser tal fra Danske Regioner.

Hos Danske Patienter frygter man, at der venter yderligere besparelser på sundhedsvæsenet som led i de kommende budgetforhandlinger, hvilket kan øge antallet af genindlæggelser yderligere.

»Skal man fjerne presset fra de medicinske afdelinger, så skal man sørge for ikke at fjerne flere senge. Men lige nu er det budgettid i regionerne, og jeg er bange for, at stort set alle landets regioner har nedlæggelse af senge på dagsordenen. Hvis man fjerner senge, så bliver problemet blot større. Man skal snarere genetablere nogle af de senge, der er nedlagt de seneste år,« siger Lars Engberg.

Sagen om genindlæggelser på landets hospitaler er blevet aktuel, efter Berlingske søndag kan fortælle, at patienter 2.500 gange om året bliver genindlagt inden for et døgn i Region Hovedstaden.

Normalt måles antallet af genindlæggelser inden for 30 dage, hvilket gør det svært at sammenligne den nuværende situation i Region Hovedstaden med landets øvrige regioner.

Men Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark, bekræfter, at man også her har fokus på at nedbringe antallet af genindlæggelser.

»Vi er opmærksomme på at have et meget tæt samarbejde med kommunerne, så når patienterne er færdigbehandlede og skal hjem, så er kommunerne også klar til at tage imod dem. Det kræver blandt andet, at regionen giver en ordentlig overlevering til kommunen af, hvor patienten befinder sig i sit behandlingsforløb.«

Hun understreger, at Region Syddanmark har markant færre færdigbehandlede patienter end Region Hovedstaden. Patienterne ligger altså ikke og venter i sygesengen, indtil kommunen har kapacitet til at tilbyde dem en plads på et plejehjem, hvilket har været et af de centrale problemer i hovedstadsregionen.

Men derfor er der stadig flere udfordringer, som skal løses.

»Det hele er ikke rosenrødt. Og der er bestemt udfordringer med at få tingene til at fungere, men vi arbejder helt overordnet på at blive klogere på, hvad der skal ske, når den enkelte patient vender hjem fra hospitalet. Det drejer sig i høj grad om at få leveret informationerne til kommunerne på en god måde, så der ikke sker misforståelser, der ender med at gå udover patienterne,« siger Stephanie Lose.

Sundhedsministeren og Danske Patienter har i søndagens udgave af Berlingske peget på, at den manglende kommunikation mellem sygehusene og kommunerne er den væsentligste årsag til antallet af genindlæggelser i de danske regioner.

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), erkender, at regionerne og kommunerne skal blive bedre til at tale med hinanden, hvis problemet skal løses.

»Vi er nødt til at have en klar kommunikation med kommunerne. Det handler eksempelvis om, at vi skal være langt hurtigere fra regionens side til at sende udskrivningsbreve til kommunerne og den enkelte patient, hvorefter kommunerne skal følge op med en effektiv kommunal indsats,« siger hun.