Gældskrise sætter Danmark under EU-pres

Traktatændring skal i højere grad forpligte Europa til at overholde økonomiske aftaler. Det sætter Danmark i en kattepine forud for EU-formandskabet.

Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC FEFERBERG

BRUXELLES: Danmark står efter gårsdagens EU-krisetopmøde med en ubehagelig overraskelse. For som en del af opgøret med gælds-krisens rasen kan EUs grundlov, Lissabontraktaten, ende med at blive omskrevet for i højere grad at forpligte EU og især eurolandene på de finanspolitiske aftaler, som euroen hviler på.

Drevet af tyske ønsker sættes en traktatproces nu officielt på skinner, og et udspil skal drøftes på et EU-topmøde 9. december.

»EU-landene er blevet enige om at overveje begrænsede ændringer af EU-traktaten for at forstærke den fælles finanspolitik,« siger EU-præsident Herman Van Rompuy, der sammen med EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, skal skrive udspillet.

Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), er imidlertid ikke begejstret.

»Min opfattelse er, at vi skal løse de udfordringer, vi står over for her og nu. Men man kan ikke afvise, at vi på et tidspunkt skal diskutere traktatændringer igen,« siger hun.

EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet kalder traktatprocessen en ubehagelig overraskelse for Danmark forud for det danske EU-formandskab, der indledes 1. januar.

»Om en traktatændring udløser en dansk folkeafstemning afhænger af, hvad eurolandene ønsker. Mit bud er, at alle ønsker at holde ændringerne så begrænsede som muligt, så man ikke udløser folkeafstemninger, som er helt uforudsigelige«.

På EU-topmødet var der optimisme med hensyn til, at man vil finde en samlet løsning på euro-krisen, også selv om det bliver nødvendigt med endnu et topmøde på onsdag.

»Europa må nu lære på den hårde måde at styre økonomien fremover,« siger Tysklands kansler, Angela Merkel.

På topmødet tegnede der sig omridset af et kompromis imellem Frankrig og Tyskland efter de seneste ugers dramatiske diskussioner.

»Vore to lande må tale med samme stemme. Det er grundlaget for alt i Europa,« sagde Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy.