Gå væk, Donald, gå væk

Valg. Tag ikke fejl. Valgkampen bliver hård på begge sider, og der kan formentlig skrives valgkamphistorie, når det hele er overstået til november. For Trump forsvinder ikke bare.

Foto: Jonathan Bachman Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: Hvorfor smider gammelfar ikke bare fødderne op på mahogniskrivebordet og nyder sine milliarder. Han har jo gjort det godt. Men i stedet farer han nu landet rundt med bizarre valgslogans og trækker den amerikanske valgkamp ned i kloakhøjde. Godt nok siger han, at han vil gøre nationen USA stor igen. Men foreløbig har han blot gjort valgkampen til et stort show i mudderkastning.

Lidt omskrevet er det, hvad man får at vide som journalist, når man møder en af de mange republikanske strateger, den amerikanske hovedstad er fyldt med. Den 69-årige Donald Trump er ikke populær hos den republikanske ledelse i Washington D. C. Faktisk håber man, at fænomenet forsvinder af sig selv. Hvad der ikke er noget, der tyder på. Tværtimod er Trump mere populær end nogensinde.

Man skal ikke tage fejl af Trump. Han er ikke bare en showmaster og dygtig forretningsmand. Han kan også sin strategi. Og den er simpel: Skæld ud på det etablerede system og på de mennesker, der udnytter den oversete og forhutlede del af middelklassen. Find vejen ind til amerikanernes dybeste frygt. Hæng minoriteterne ud. Skæld ud på muslimerne og på mexicanerne. Spæd til med lidt almen frygt for indvandring – især den illegale. Rør rundt i gryden og tilsæt lidt terrorskræk og husk endelig at skælde medierne ud. Især journalisterne som »for 80 procents vedkommende enten er uhæderlige eller idioter«. Og som tiden går, og selv de mest tungnemme vælgere har meldt sig under fanerne, så bliver man lidt mere præsidentiel for at tækkes de mere etablerede vælgere.

Præsidentiel mudderpøl

Og det er Trump blevet. Præsidentiel. Ikke som en Bill Clinton. Slet ikke som en Ronald Reagan, Men så præsidentiel, som man nu kan blive, når man hedder Donald Trump. For det er lykkedes for ham at få hevet pæne republikanere som Floridas tidligere guvernør Jeb Bush ned på underdækket på valgskibet. Bush tweetede desperat for nogle dage siden om Trump: »Manden er løgner, klynker og en taber«. Hårde ord fra en mand, som er opdraget i et pænt republikansk hjem og tilhører en generation, hvor man taler med stor respekt til og om hinanden. Da Bush var mest gasblå i hovedet af raseri, trådte Trump ind på scenen med et par overskudsbemærkninger om, at det rablede for den pæne mand.

Det er endnu værre ved Trumps gigantiske valgshow, hvor opvarmningsholdet – inden stjernen træder ind på scenen til Beatles-nummeret The Revolution – nøje instruerer tilhængerne i, hvordan de skal gebærde sig, hvis der sniger sig en demonstrant ind til mødet. »Hæv jeres skilte og peg på den person, der udgør et problem. Så kommer vores sikkerhedsvagter og fjerner vedkommende. Men gå ikke til yderlighederne. Det her er et fredeligt møde«, siger den person, der holder styr på tropperne. Og vi er ikke engang nået til den beskidte del af valgkampen, selv om tonen – ja netop tonen – allerede ved primærvalget i staten New Hampshire så småt begyndte at lugte af kloak.

Nu rammer Trump og de resterende seks republikanske og to demokratiske kandidater lige om lidt staten South Carolina. De mest beskidte tricks anvendes traditionelt i denne stat. Så amerikanerne har det værste til gode.

Skrækscenariet er, at Trump får så mange stemmer, at han næsten ikke er til at komme uden om ved det republikanske konvent i juli i Cleveland i Ohio. For ledelsen i partiet vil ikke have Trump. Det har man ikke engang forsøgt at skjule. Trump og så en anden republikansk kandidat, senatoren fra Texas, Ted Cruz, er det værste mareridt, fordi man ikke tror på, at nogen af dem kan vinde – når det kommer til stykket – over Hillary Clinton, som alle regner med bliver demokraternes præsidentkandidat. Den anden demokrat, Bernie Sanders, mener man ikke har mange chancer, når man når frem til de sydlige og midtstaterne i USA.

»Det er helt klart den republikanske ledelses håb, at eftersom feltet indsnævres, så vil en anden kandidat fra midtersporet bedre kunne klare sig. Enten Bush eller senatoren fra Florida, Marco Rubio, eller Ohios nuværende guvernør, John Kasich«, siger en ledende republikaner til Berlingske. Det er deres håb. Men Trump har overrasket den ene gang efter den anden.

Der er ikke et flertal bag Trump lige nu. Derfor kan en Kasich, en Marco Rubio eller en Jeb Bush i teorien stadig vinde nomineringen, selv om det i så fald vil være helt uforudsigeligt, hvad Trump så kunne finde på. Fortsætte som uafhængig kandidat? Det vil være det værst tænkelige mareridt for republikanerne, for så risikerer partiet at tabe præsidentvalget til Hillary Clinton.

Beskidte trick

Også på demokraternes side er der uro i rækkerne, ikke mindst efter at Clintons konkurrent, Bernie Sanders, vandt en jordskredsejr ved valget i New Hampshire. Men på grund af et andet system med superdelegerede, som gik til Clinton, fik hun trods sit store nederlag lige så mange delegerede med til demokraternes konvent også i juli. Og i South Carolina, hvor vinderen tidligere tog det hele, menes Sanders ikke at kunne slå Hillary.

»Risikoen for, at vi når frem til juli uden en sikker kandidat, er ikke så stor, men den er der selvfølgelig, fordi Sanders har overrasket rigtig mange. Men Hillary Clinton står stærkt i de stater, der mangler, og det er de fleste«, siger den demokratiske kommentator Van Jones i den amerikanske TV-station CNN.

Og de beskidte trick. Jo, de kommer. Under den sidste valgkamp i 2008 blev det antydet, at den republikanske præsidentkandidat John McCain havde et barn uden for ægteskabet i South Carolina. En anden republikansk kandidat, Mitt Romney, som er mormon, blev svinet til på grund af sin religion, og der var masser af eksempler på, at folk blev ringet op og fik fortalt, at valget var flyttet, eller at valgstedet var lagt over til et nabodistrikt. Ingen ved, hvad man finder på denne gang. men lidt af det samme og formentlig endnu mere råt og brutalt.