»Fuldstændig umuligt« krav bremser flygtninges vej til et job

KL og DA ønsker et opgør med kravet om, at flygtninge skal kunne betjene Jobnet for at blive erklæret arbejdsmarkedsparate. Kun tre ud af 100 vurderes til at være jobklar, og det skyldes til dels unødigt bureaukrati, påpeger de to organisationer. S og V bakker op.

Foto: Emil Hougaard

Flygtninge skal ikke længere stemples som ude af stand til at tage et arbejde, blot fordi de ikke kan begå sig på Jobnet.

Sådan lyder det fra både Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der i de snarligt forestående trepartsforhandlinger ønsker et opgør med kravet om, at flygtninge kun kan blive erklæret jobparate, hvis de har de nødvendige dansk- og IT-kundskaber til at betjente den offentlige jobportal uden hjælp.

Det har langt størstedelen af flygtningene ikke, og dermed bliver de holdt ude af arbejdsmarkedet, selv om mange af dem er i stand til at tage et job, påpeger de to organisationer.

»Vi mener simpelthen, at flygtninge bør undtages kravet om at være aktive på Jobnet. Det vil realistisk set alligevel ikke være her, de finder et job, og det er langt vigtigere, at de hurtigst muligt kommer ud og snuser til forholdene på en dansk arbejdsplads. Så kan de altid senere komme på Jobnet, når de er blevet bedre til dansk,« siger næstformand i KL Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus.

Tre ud af 100 klar til job

Når flygtninge bliver en del af det treårige integrationsprogram og modtager kontanthjælp, skal kommunerne vurdere, om de er aktivitetsparate eller jobparate – nøjagtig ligesom danske kontanthjælpsmodtagere.

For at blive erklæret jobparat kræves det blandt andet, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søger arbejde. Det betyder, at man skal logge ind på Jobnet med NemID for at søge ledige stillinger og uploade sit CV – ellers risikerer man at få en økonomisk sanktion.

I 2015 var 17.893 kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, viser tal fra jobindsats.dk. Kun tre procent af dem blev vurderet til at være jobparate, mens hele 97 procent blev erklæret aktivitetsparate.

KL-næstformanden vurderer, at det især er de bureaukratiske benspænd, der er årsagen til den skæve fordeling.

»Meldingerne fra kommunerne er, at det er noget af det, en meget stor del af flygtningene falder på,« siger Jacob Bundsgaard.

Flere værktøjer skal tages i brug, hvis flygtninge ikke skal fylde i ledighedsstatistikkerne mange år frem, understreger han, men både KL og DA udpeger de bureaukratiske krav på jobcentrene som et godt sted at starte indsatsen.

»Kravet om Jobnet er fuldstændig umuligt for dem at opfylde, for de kan jo ikke dansk. Men det er ikke det samme som, at de ikke kan tage et arbejde, og derfor bør det krav suspenderes. Det er et af de helt store benspænd for dem allerede i starten,« siger chefkonsulent i DA Berit Toft Fihl.

Hun vurderer samtidig, at det umuligt kan passe, at kun tre ud af 100 flygtninge er jobparate.

»Det er simpelthen ikke retvisende, for vi ved, at mange af dem har været selvforsørgende i deres hjemland. Flygtninge bør som udgangspunkt være jobparate og ikke vurderes ud fra, om de kan håndtere et bestemt IT-system,« siger Berit Toft Fihl.

Ofte er det vanskeligt nok for ledige danskere at navigere i arbejdsløshedssystemet, påpeger professor MSO ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Flemming Larsen.

»Derfor vil det i de fleste tilfælde være fuldstændig umuligt for flygtninge. Det kan man slet ikke forvente, at de kan,« siger han.

Fra Roskilde til Aalborg

Der er store kommunale forskelle på, hvor mange flygtninge der får prædikatet jobparat, og de er koncentreret i få kommuner.
En analyse fra Dansk Industri (DI) viste for nylig, at det i 2015 kun var 21 kommuner, der havde registreret jobparate flygtninge – resten af kommunerne havde slet ingen.

Roskilde topper listen, for her er 175 af kommunens 290 kontanthjælpsmodtagere i integrationsprogrammet erklæret jobparate – det svarer til 60 procent. Imens er Aalborg en af de kommuner, hvor ingen af de 375 flygtninge i programmet er blevet vurderet som arbejdsmarkedsparate.

Chef for Jobcenter Aalborg Jesper Dahlgaard fortæller, at kommunen i første omgang »for en sikkerheds skyld« erklærer alle flygtninge som aktivitetsparate, fordi der ofte er mange praktiske ting omkring blandt andet bolig, der skal løses, før der kan tænkes i job.

»Men vi skal blive bedre til at kategorisere dem om undervejs, for mange af dem kan jo sagtens tage et arbejde på sigt,« siger han.
Jesper Dahlgaard oplever i sin egen kommune også kravet om Jobnet som et benspænd, og han kalder det »oplagt« at følge KL og DAs forslag om at suspendere det.

»Man kan ikke altid sidestille flygtninge med danske kontanthjælpsmodtagere, selv om det er det, lovgivningen sigter efter. Det går et langt stykke hen ad vejen, men der er nogle nuancer, der mangler, og det er kravet om Jobnet et eksempel på,« siger jobcenterchefen.

S og V vil gøre op med sprogkrav

Bureaukratiske krav er dog langt fra den eneste stopklods for flygtninges vej ind på det danske arbejdsmarked. Mellem 30 og 45 procent er traumatiserede, når de kommer til landet, skønner Dansk Flygtningehjælp på baggrund af undersøgelser, og det kan i nogle tilfælde være en udfordring – både for virksomhederne og for den enkelte flygtning.

For flere kan et job dog vise sig at være en stor hjælp, understreger Anja Weber Stendal, der er konsulent ved Center for Udsatte Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp.

»Symptomniveauet kan for flere af de traumatiserede flygtninge blive lavere, hvis de kommer i arbejde, i uddannelse eller deltager i en anden meningsfuld og struktureret aktivitet. Det kan godt være, det ikke skal være et fuldtidsarbejde, men for nogle flygtninge vil et job have en positiv effekt,« forklarer hun.

Flygtninges vej ind til arbejdsmarkedet vil ofte være gennem virksomhedspraktik eller løntilskud. Tidligere på ugen understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sin Facebook-profil, at flygtninge bør komme hurtigt arbejde, også selvom de ikke kan dansk.

Han erkendte i samme ombæring, at »store sproglige krav« er en del af årsagen til, at få flygtninge erklæres arbejdsmarkedsparate.

»Flygtninge skal i arbejde – og så skal sproget bygges på i tilknytning til det. Ellers får vi et kæmpe problem – menneskeligt og økonomisk,« lød det fra statsministeren.

(Se opslaget fra Lars Løkke her. Artiklen fortsætter under opslaget.)

Kun tre ud af 100 flygtninge erklæres i dag arbejdsmarkedsparate - bl.a. fordi der stilles store sproglige krav....

Opslået af Lars Løkke Rasmussen på 3. februar 2016

Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, fortæller, at bureaukratiet i arbejdsløshedssystemet allerede er tænkt som en af de hovedproblemstillinger, der skal tages fat på under de kommende trepartsforhandlinger.

»Og kravet om Jobnet er en af de ting, vi har identificeret som en helt stor hæmsko. Flygtninge bliver simpelthen holdt ude af arbejdsmarkedet på grund af systemets bureaukrati. Udgangspunktet bør i stedet være, at alle er jobklar, med mindre de er fysisk og psykisk syge,« siger han.

Socialdemokraterne fremlagde tidligere på ugen et integrationsudspil, der også sigter mod, at flygtninge skal i arbejde fra dag ét, og at de danske sprogkrav ikke må stå i vejen for den øvelse.

»Jobnet er et åbenlyst eksempel. Vi står i en situation, som er så alvorlig, at vi er nødt til at ryste posen, og derfor skal vi sætte os sammen med alle de relevante parter og lave en model, som passer til den specielle situation, som flygtninge er i,« siger udlændingeordfører Dan Jørgensen (S)

Trepartsforhandlingerne indledes torsdag i næste uge.