Friis har været i spil før

Danmarks nye klima- og energiminister Lykke Friis har tidligere været i spil til fremtrædende poster for Venstre.

Lykke Friis er Danmarks nye klima- og energiminister Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke første gang, at Lykke Friis har været inde i billedet til fremtrædende poster i Venstre.

Den nye klimaminister var for et par år siden helt fremme i feltet, da daværende finansminister og næstformand Lars Løkke Rasmussen (V) var på jagt efter en spidskandidat til Venstres kampagne i Europa-parlamentet.

Dengang takkede hun nej, men hun har i årevis cirkuleret i diverse avisers kandidatfelter til ministerposter. Både hos de konservative og
Venstre.

Men nu er det lykkedes for Lars Løkke Rasmussen at overtale hende til at tage jobbet som klimaminister.

Thomas Larsen: Løkkes vellykkede rokade

Udadvendt profil

Lykke Friis er kendt som en formidabel netværker både herhjemme og i udlandet.

Den 40 årige nyslåede minister har aldrig været folkevalgt, men har ikke desto mindre et bredt kontaktnet blandt politiske pinger - også uden for landets grænser.
Hun har i flere år forsket i europæisk politik, og er i den brede offentlighed kendt som EU-ekspert. Både på tv og i aviser. Men også i en stribe bøger om europæiske og tyske forhold.

Kolleger på universitetet har for år tilbage bemærket hendes faible for partiet Venstre, bl.a. under valgkampe.
Siden Lykke Friis i 2003 tiltrådte stillingen som prorektor for Københavns Universitet har hun ikke mindst tilført universitetet en udadvendt profil. Hun har ofte været vært for arrangementer og debatmøder i universitetsregi, når udenlandske toppolitikere har været i byen. Hvilket ikke sjældent har været på det klimapolitiske område.

Se den nye ministers tunge netværk

Før prorektorjobbet var den nye minister europapolitisk chef i Dansk Industri. Inden var hun i en årrække forsker og senere forskningschef ved Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Privat bor Lykke Friis sammen med gemalen Peter Warming på Frederiksberg, hvor hun ikke mindst følger sin store passion for tysk fodbold. Hun har ingen børn.