En lang række fremtrædende sundhedseksperter retter nu massiv kritik mod et flertal i Folketinget, som har besluttet at tilbyde de kasserede vacciner frivilligt til borgerne i Danmark.
Det er sundhedsmæssigt uforsvarligt, uhørt, rendyrket populisme og et decideret paradigmeskift i det danske sundhedssystem, at politikerne nu går ind og bestemmer, hvilken medicin danskerne skal tilbydes – en medicin som Sundhedsstyrelsen har suspenderet på grund af bivirkninger, lyder noget af den skarpe kritik.