Fremad vil af med danske EU-forbehold: Opfordrer statsministeren til hurtige folkeafstemninger

Både rets- og forsvarsforbeholdet bør hurtigst muligt sendes til afstemning hos danskerne, lyder det fra det nystiftede parti, Fremad. Håbet er, at danskerne sender forbeholdene i graven.

cv
Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille ved Christiansborg efter nyheden torsdag morgen om, at de tidligere profiler for Liberal Alliance stifter partiet Fremad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

De danske EU-forbehold – forsvars- og retsforbeholdet – bør hurtigst muligt være fortid.

Det mener det nystiftede parti Fremad, der opfordrer statsminister Mette Frederiksen (S) til hurtigst muligt at sende danskerne til stemmeurnerne.

»Vi synes, at hvis vi ser på de store udfordringer, vi står overfor, så er EU en meget stor del af svaret,« siger partiets formand, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, med henvisning til klimaudfordringen og migrationskrisen.

»Derfor synes vi også, at man skulle skynde sig at komme af med både forsvars- og retsforbeholdet, og i virkeligheden at Mette Frederiksen skulle tage nogle hurtige folkeafstemninger på det,« siger han.

Fremad er ikke afvisende over for euroen på sigt, men »vi mener ikke, det ligger lige for at tage et opgør med euro-forbeholdet,« siger Ammitzbøll-Bille.

Det nystiftede parti med Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund i spidsen slår sig især op på et positivt syn på EU, og et af partiets fem mærkesager er da også »en stærk europæisk stemme«.

Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille fortalte torsdag i P1s radioprogram »Slotsholmen« om deres nye parti, Fremad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Kæmpede for et nej – stemte ja

De to partistifteres ønske om at afskaffe retsforbeholdet står dog i skærende kontrast til den indsats, de gjorde, da der i december 2015 var folkeafstemning om afskaffelsen af det danske retsforbehold.

Her anbefalede Liberal Alliance – sammen med de EU-kritiske partier Dansk Folkeparti og Enhedslisten – danskerne at stemme nej. En opfordring danskerne fulgte.

Det er en kendsgerning, der i dag ærgrer de tidligere LAere.

Kort inden Simon Emil Ammitzbøll-Bille forlod Liberal Alliance, lagde han i et interview med Politiken afstand til Liberal Alliances hidtidige EU-linje og proklamerede i samme omgang, at det var en fejl at anbefale et nej til retsforbeholdet.

Senere fortalte han, at han i stemmeboksen bag gardinet rent faktisk stemte ja til at afskaffe forbeholdet.

Det samme gør sig gældende for Christina Egelund, der som EU-ordfører for LA også argumenterede for at stemme nej, men selv stemte ja til at afskaffe EU-forbeholdet.

Hvad siger du til det forløb? At du egentlig argumenterer for ét, og så gør du noget andet inde bag forhænget.

»Jeg har gennem de ti år, jeg har siddet i ledelsen af Liberal Alliance, taget masser af diskussioner bag lukkede døre, om hvad partiets linje skulle være, og forsvaret de synspunkter, jeg nu engang har. Men jeg har også set det som min rolle altid på den anden side af døren, når man sidder som politisk ordfører, gruppeformand, økonomi- og indenrigsminister og så videre at forsvare det, som var partiets position,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

»Jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der tænker, om ikke det er misforstået loyalitet over for partiet? Måske, jo. Til gengæld har jeg nu taget den ultimative konsekvens af, at jeg har nogle andre synspunkter.«

 

Stemmer som individ

Statsminister Mette Frederiksen har tidligere sagt, at danskerne allerede er blevet spurgt, og at en afstemning om retsforbeholdet derfor ikke ligger lige for. Regeringen har heller ingen planer om at ændre forsvarsforbeholdet.

Kan det ikke være et paradoks, at I dermed kan være med til at forhindre en hurtig afstemning om EU-retsforbeholdet?

»Jeg skal selvfølgelig beklage, hvis jeg har trukket et gardin til side og fortalt den danske befolkning, hvordan det foregår på Christiansborg hver eneste dag. Til hvert eneste gruppemøde er der nogen i hvert eneste parti, som er uenig i den beslutning, der bliver truffet. Så går de ud bagefter og taler for den beslutning, der er truffet i fællesskab. Det synes jeg er fair,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

»Når man går ned i stemmebokse til en folkeafstemning, så er man et individ, der stemmer efter sin overbevisning. Når man er ordfører for et parti, så fortæller man, hvad partiet mener.«

Kan du se paradokset?

»Jeg kan da i hvert fald se, at jeg ville have håbet, man havde gjort noget andet. Som jeg husker målingerne, var det også mellem 50 og 60 pct. af Liberal Alliances vælgere, der stemte som mig.«