Midt i Minkkommissionens arbejde med at undersøge, hvordan regeringen kunne beslutte at aflive alle mink i strid med loven, har statsminister Mette Frederiksen og departementschef Barbara Bertelsens advokater fredag kastet en opsigtsvækkende mail på bordet.
De to bisiddere har sammen med to øvrige bisiddere til ansatte i Statsministeriet sendt et 18 sider langt notat med supplerende bilag på over 200 sider til kommissionen, hvor de fremfører, at der efter deres mening rent faktisk alligevel var hjemmel til at aflive alle mink, da regeringen meldte sin beslutning ud 4. november 2020.
Som det siden kom frem, var vurderingen fra både embedsværket og regeringen ellers, at der stik mod regeringens beslutning ikke var hjemmel til at aflive alle mink.
Det er på den baggrund, at der er nedsat en granskningskommission for at undersøge, hvordan det kunne ske, og hvem der vidste hvad.
Bisidderne understreger, at det er deres juridiske vurdering, og ikke deres klienters.
»Notatet afspejler alene vores opfattelse af hjemmelsspørgsmålet og er ikke en gengivelse af overvejelser i Statsministeriet under forløbet,« skriver de fire bisiddere i notatet, som Berlingske er i besiddelse af.
Mette Frederiksen har ellers adskillige gange beklaget, at lovgrundlaget ikke var på plads, da minkavlere blev beordret til at aflive deres mink i november sidste år.
I kommissoriet til undersøgelsen – altså kommissionens opgave – er det et konkret punkt, at det skal afklares, om der var hjemmel til beslutningen om at aflive alle mink.
»Granskningskommissionen skal for den nævnte periode navnlig undersøge og redegøre for spørgsmål om overholdelse af gældende ret og i den forbindelse foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt der på tidspunktet for regeringens offentlige tilkendegivelse af sin beslutning var hjemmel til dette tiltag.«
Det er dermed ikke en præmis for undersøgelsen, at der ikke var lovhjemmel, men en del af det, kommissionen skal undersøge.
Til TV 2 siger juraprofessor ved Syddansk Universitet Frederik Waage, at notatet er et partsindlæg, der er helt forventet.
»Minkkommissionen skal jo tage stilling til spørgsmålet om hjemmel, så det ville være mærkeligt andet end, at de forsøger at påvirke kommissionens vurdering. Hvis der viser sig ikke at være hjemmel, så vil nogen jo blive stillet til ansvar for det,« siger han.
Lov om hold af dyr central
Det er i lov om hold af dyr, at Fødevarestyrelsen på vegne af det daværende Miljø- og Fødevareministerium konkluderede af flere omgange, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink i Danmark i loven.
Det er i centraladministrationen, Fødevareministeriet og den underliggende Fødevarestyrelsen, der har haft ekspertise i loven.
Kronjuristerne i Justitsministeriet har set vurderingen og ikke tilsidesat den vurdering, da embedsværket i dagene efter regeringens beslutning på et sent møde i regeringens Koordinationsudvalg 3. november blev klar over, at der skulle skabes hjemmel til beslutningen.
Bisidderne mener ikker, at Miljø- og Fødevareministeriet har været inde og se godt nok på bagvedliggende dokumenter og en lov fra bl.a. 1994, som ifølge dem kunne give grundlag for, at det var lovligt at beordre alle mink aflivet.
»Det er vores opfattelse, at MFVMs (Miljø- og Fødevareministeriet, red.) vurdering ikke har et grundlag i lovens forarbejder, blandt andet fordi man ikke har været opmærksom på zoonoseloven fra 1994,« står der i notatet.
Zoonoseloven handler om at »beskytte menneskers sundhed ved at iværksætte foranstaltninger mod forekomst af zoonotiske smitstoffer hos dyr, i animalske levnedsmidler og i andre produkter af dyr«, som det hedder i lovteksten.
I december 2020 lykkedes det efterfølgende regeringen at få lavet en lovændring, så der var hjemmel til at aflive alle mink, men det mener de fire bisiddere var uden betydning for beslutningen.
»Efter vores opfattelse er lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink uden betydning for forståelsen af hjemmelsgrundlaget pr. 4. november 2020,« står der i notatet:
Det er uklart, hvad de fire bisiddere ønsker at få ud af deres notat, da regeringen og Mette Frederiksen dengang troede, at de havde ageret på en måde, der ikke var lovhjemmel til.
Mette Frederiksens bisidder, Lars Kjeldsen, ønskede i en pause i Minkkommissionen ikke at svare på spørgsmål fra pressen til citat.