Franske sager kan få betydning for danske børn i Syrien

Menneskerettighedsdomstol skal afgøre, om Frankrig har juridisk ansvar for børn og kvinder i syrisk fangelejr.

 
Omkring halvdelen af danskerne mener, at 19 børn i fangelejre i Syrien skal hentes hjem, viser ny meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Har den franske stat et juridisk ansvar over for to kvindelige statsborgere, der lige nu sidder i syriske fangelejre med deres børn?

Det mener forældrene til kvinderne, og spørgsmålet skal det øverste kammer med 17 dommere i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nu tage stilling til. Det fremgår af en pressemeddelelse fra mandag.

Sagen i menneskerettighedsdomstolen kan få betydning for de 19 danske børn og deres mødre, der ligeledes befinder sig i syriske fangelejre, og som lige nu skaber stor debat på Christiansborg.

Det fortæller Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret med speciale i menneskerettigheder på Københavns Universitet.

»Kan domstolen nå frem til, at Frankrig har et ansvar for borgere, der er rejst til Syrien, så kan man komme ind i substansen.«

»Kommer man ind i den, er der for mig at se rigtig gode grunde til at sige, at de her mennesker og specielt børnene lever under forhold, der er i strid med menneskerettighederne,« siger Jens Elo Rytter.

Lige nu er et af de store spørgsmål netop, om den danske stat har et juridisk ansvar for børnene og deres mødre i Syrien.

Jens Elo Rytter tror dog ikke, at udfaldet af dommen vil komme de franske kvinder og børn i Syrien til gode.

»Der vil jeg nok sige, at min umiddelbare vurdering er, at hverken Frankrig eller Danmark har juridisk ansvar det vi juridisk kalder for »jurisdiktion over« for nogle statsborgere, der er i et andet land under forhold, som vi ikke har kontrol over.«

»Når der overhovedet er politisk diskussion herhjemme om børnene i Syrien, så må det være ud fra opfattelsen af, at det her mere er et moralsk-politisk spørgsmål om Danmarks ansvar for danske borgere, end at vi skal leve op til vores menneskeretlige forpligtelser,« vurderer han.

Hvornår der falder en afgørelse i menneskerettighedsdomstolen vides ikke. Det kan i nogle tilfælde tage flere år.

Men skulle dommen være, at Frankrig har et juridisk ansvar og skal hente personerne hjem, vil Danmark skulle følge trop.

»I virkelighedens verden er vi tvunget til at følge dommen fra Menneskerettighedsdomstolen. Sagen er godt nok mod Frankrig, men hele logikken i systemet er, at andre lande følger med,« siger Jens Elo Rytter.

Indtil videre har den franske stat afvist at hente kvinderne og deres børn hjem.

Bedsteforældrene mener, at det er et brud på artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som siger, at »ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«.

Danmark og fire andre europæiske lande har søgt og fået tilladelse til at udtale sig i sagen i menneskerettighedsdomstolen.

/ritzau/