Forsvarets økonomirod betyder nu, at Flyvevåbnet stopper ansættelser, og der bliver færre nyanskaffelser 

I næsten tre år har Forsvaret planlagt at bruge flere penge, end de egentlig havde. Så nu skal de spare. Tirsdag listede Troels Lund Poulsen de første konkrete steder op.

Trods gentagne spørgsmål har Troels Lund Poulsen (V) ikke ønsket at svare på, om han som minister kendte til Forsvarets beslutning om systematisk at overbudgettere i årene 2022 til 2024. Det svarede han på i dag ved et samråd. Søren Bidstrup

Forsvaret har de seneste to et halvt år budgetteret med flere penge, end de rent faktisk havde. 

Og i foråret opdagede de, at de faktisk også har brugt flere penge, end de rent faktisk havde. De opdagede det bare så sent, at det kommer til at få meget konkrete konsekvenser.