Forsvarets Efterretningstjeneste registrerer flere danskere

Flere danske borgere bliver registreret af Forsvarets Efterretningstjeneste - og oplysningerne kommer i stigende grad fra udenlandske efterretningstjenester, oplyser kontroludvalg.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et stigende antal danske statsborgere bliver registreret af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Det fremgår ifølge Politiken af den seneste redegørelse fra Wamberg-udvalget, som har ført kontrol med FEs registreringer, indtil udvalget blev nedlagt ved årsskiftet.

FEs hovedopgave er ellers at indhente efterretninger i udlandet for at afsløre trusler mod Danmark. Men fra 2011 er der altså ifølge udvalget sket en stigning i antallet af danske borgere, som er blevet registreret hos FE.

Udvalgsformand Oluf Engell vil ikke sætte et konkret tal på stigningen. Men han siger til avisen, at »det dækker over flere end to registreringer«.

Ifølge Politiken viser rapporten også, at FE i stigende omfang får sine oplysninger om danske borgere fra andre landes efterretningstjenester. Og oplysningerne fra udenlandske tjenester om borgere i Danmark fylder ifølge udvalget nu lige så meget som de oplysninger, FE selv indhenter.

Chef for FE Thomas Ahrenkiel ønsker ifølge Politiken ikke at oplyse, hvorfor fremmede tjenester leverer flere oplysninger om danskere til FE.

Han afviser også at kommentere oplysninger fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden om, at der i samarbejde med USA er blevet skabt en »europæisk basar«, hvor lande, herunder Danmark, kan bytte efterretningsoplysninger.

Formand for Retsudvalget og medlem af Folketingets Kontroludvalg Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) siger, at der »er nogle interessante sammentræf i denne sag, og stigningen siden 2011 kunne understøtte tanken om, at der er den europæiske basar af efterretninger, som Snowden taler om. Men det er utopi at tro, at disse oplysninger kommer frem«.

Organisationerne Rådet for Digital Sikkerhed og Retspolitisk Forening finder oplysningerne meget bekymrende. Her mener man, at den danske efterretningstjeneste opererer i et retssikkerhedsmæssigt tomrum.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har ifølge Politiken ikke ønsket at kommentere udvalgets redegørelse.