Forsvaret skal oprustes med 500 værnepligtige: »Der skal jo være noget meningsfyldt, de kan beskæftige sig med«

Det danske forsvar vil nu blive øget med 500 værne-pligtige. Desuden ændres værnepligten, så de unge mænd og kvinder står til rådighed de næste fem år.

Foto: Henning Bagger. ARKIVFOTO 20140923 af øvelse med de danske specialstyrker af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen- - RB PLUS Nyt forsvarsforlig har Putin i kikkerten- - Se RB POLITIK 13.00.Folketingspolitikerne skal forhandle en ny femårig aftale for Forsvaret, som i højere grad skal indstilles til at forsvare danske nærområder mod Rusland.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
Læs mere
Fold sammen

500 flere unge mænd og kvinder skal slutte sig til de nuværende 4.200 værnepligtige i det danske forsvar.

Det sker som følge af regeringens nye forsvarsaftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de Radikale.

Fremover skal rekrutterne desuden stå til rådighed i fem år efter endt værnepligt. I den periode kan de blive indkaldt til yderligere tjeneste, hvor de kan blive bedt om at hjælpe med bevogtningsopgaver, som de nu skal uddannes i at varetage. I øjeblikket er det f.eks. det danske forsvar, der bevogter synagogen i København for at aflaste politiet.

En særlig gruppe af de værnepligtige skal desuden specialiseres i at kunne indgå i en brigade, der kan blive udstationeret.

Næsten alle værnepligtige – 99 procent – er i dag frivillige, og det ønsker forligskredsen også skal være tilfældet fremover – uanset at værnepligtens karakter ændrer sig. Det skal ifølge aftalen sikres ved en styrket rekrutteringsindsats.
Ifølge Henrik Breitenbauch, der er leder af Center for Militærstudier ved Københavns Universitet, er ønsket om flere værnepligtige primært politisk.

»Fra et militærsynspunkt kunne man godt nøjes med professionelle soldater,« siger Henrik Breitenbauch.

»I det her tilfælde har partierne dog fundet en løsning, som gør, at forsvaret kan nøjes med en lidt mindre fast struktur, end det ellers ville have, fordi der er en gruppe værnepligtige, som kan indkaldes i tilfælde af en krise. Så behøver forsvaret ikke at have en fastansat struktur, som skal være dimensioneret til at påtage sige den slags opgaver. Det er en fornuftig måde at bruge pengene på.«

Værnepligten har været en af de helt store knaster for regeringen. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har tidligere givet udtryk for, at han ønskede et højere antal. Det samme ønskede K og DF, der gerne så 8.000-10.000 værnepligtige i alt.

»Et udmærket kompromis«

Claus Hjort Frederiksen, du har selv sagt, at du ønskede flere værnepligtige. Hvorfor blev det ikke til flere?

»Det er fordi, at det er det behov, vi har kunnet konstatere, der er. Og jeg har jo også hele tiden sagt, at jeg går ind for værnepligt, men der skal jo være noget meningsfyldt, de kan beskæftige sig med,« siger han.

Selvom det ikke blev markant flere værnepligtige, kalder de Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, forliget for »den største konservative sejr i denne valgperiode«.

»Vi er endt med en mindre forøgelse af værnepligten, og det er vel et udmærket kompromis.«

Marie Krarup er »tilfreds«, fordi der kommer »dybde i værnepligten« med henvisning til de opgaver, de værnepligtige nu skal uddannes til at kunne varetage bevogtningsopgaver.

Liberal Alliances forsvarsordfører Carsten Bach (LA) er også tilfreds med aftalen, fordi »der fremover vil være mere fokus på at rekruttere frivillige«.