Forstadsfruen fra det nye højre

Hun blev ikke valgt ind i Folketinget for de Konservative. Så dannede hun sit eget parti, og nu går Pernille Vermund og Nye Borgerlige efter statsministerposten.

Formand og medstifter af det syv måneder gamle parti Nye Borgerlige, Pernille Vermund, er ikke lige sådan at slippe for. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

For godt en uge siden foreslog Helle Thornings-Schmidts tidligere spindoktor, Noa Redington, at spærregrænsen skulle hæves til fire procent ved kommende folketingsvalg. Så kunne man slippe for sådan nogen som Nye Borgerlige og Pernille Vermund.

Men formand og medstifter af det syv måneder gamle parti Nye Borgerlige, Pernille Vermund, er ikke lige sådan at slippe for. Hun slår ud til højre og venstre og er ikke bange for at have så skarpe holdninger, at nogen skærer sig på dem. Hun er mor til tre, erhvervskvinde og tidligere konservativ folketingskandidat. Og hun er frontkvinde for en af de bevægelser, der har allermest fart på på den yderste politiske højrefløj lige nu.

»Hun har sådan en Pia Kjærsgaard-kvalitet over sig i forhold til, at hun kan sige nogle ting meget kontant. Og samtidig med det er hun lidt pæn. Sådan lidt forstadsfrue,« siger politisk kommentator Søs Marie Serup.

Hun er meget direkte i sine udmeldinger, men der er langt fra hjemmehjælperen Pia, der blev Folketingets formand, til Pernille, der er uddannet arkitekt med eget firma. De bor ellers begge i Nordsjælland, og de taler begge i høj grad til »det gule Danmark.«

Men selv om der ikke er langt fra Snekkersten og Vermunds gule bindingsværkshus til Gentofte og Kjærsgaards villa, taler Pernille Vermund alligevel til et nyt segment: Den frustrerede konservative vælger. Den indvandrerkritiske LA-vælger. Ved at tale til den samlede borgerlige frustration over indvandrerpres og skattetryk har Pernille Vermund og Nye Borgerlige på syv måneder fået 1.000 medlemmer og oprettet 15 lokalforeninger. Og de har fået seks byrådsmedlemmer, som er partihoppere fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og to fra en nu nedlagt borgerliste i Allerød.

Kontroversiel og ligefrem

Der er også langt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra Vermund er uddannet arkitekt, til Pias hjemmehjælperimage. Pernille Vermund er en højtuddannet erhvervskvinde, og modsat Pia Kjærsgaard vil hun have skatten ned.

Hun har kontroversielle holdninger. Noget, man kan bevidne, hvis man ser ligefremheden i nogle af de kommentarer, der skrives til hendes Facebook-opslag.

Søs Marie Serup tror på, at Pernille Vermund som frontfigur kan bære Nye Borgerlige til en opstillingsberettigelse. Derfra ændrer spillet sig, mener kommentatoren.

»Så betyder det, at man kan komme med i partilederrunder, »mød partierne«-programmer og lignende ting, der kan gøre, at man har chancen for at få et folkeligt gennembrud,« siger kommentatoren.

Men det vil selvfølgelig også betyde, at hun skal debattere mod erfarne folk som statsminister Lars Løkke Rasmussen og DF-leder Kristian Thulesen Dahl. Og dér vurderer flere politikere og kommentatorer, som Berlingske har talt med, at hun kan få en ordentlig metaforisk ørefigen.

For at et parti skal kunne stille op til folketingsvalg kræves 20.109 godkendte underskrifter. I dag har Nye Borgerlige samlet godt 9.000. Der er langt mellem profilerne i det nye parti, men for ikke længe siden fik partiet Aia Fog, næstformand i Trykkefrihedsselskabet, som nyt medlem. Hun har i ni år været medlem af Dansk Folkeparti, men fandt det »for mageligt« – især på udlændingeområdet.

I et nyt parti vil der opstå gnidninger. Det har der været ad flere omgange i Nye Borgerlige. Den indvandrerkritiske profil har tiltrukket medlemmer, som var alt for langt til højre ifølge stifterne, og derfor er de røget ud igen. Tidligere på året så Nye Borgerlige sig tvunget til at fratage partiets næstformand i Horsens sin tillidspost, da det kom frem, at han havde kaldt SFeren Özlem Cekic et »tyrker-perker-kurder-svin«.

Men det har ikke skadet Pernille Vermunds parti, og den skarpe kritik mod de nuværende folketingspartiers indvandrer- og asylpolitik er da også et af Vermunds mærkesager. Hun vil spare 61,4 milliarder kroner på ikke-vestlige indvandrere om året. Rockwool-fonden, som har udarbejdet den rapport, som Vermund vurderer regnestykket ud fra, siger: »Det kan man ikke.« Men det får ikke Vermund til at helme.

Hun har ikke styr på alle regnestykkerne endnu, indrømmede hun i et interview på DK4 forleden, og politikken er stadig mere baseret på visioner og ønsker end økonomiske beregninger. Men når det handler om det ultimative ansvar, som mange partier er blevet kritiseret for at vige fra, viger Vermund ikke en tomme. For på spørgsmålet om, hvem partiet peger på som statsminister, hvis de kommer ind, er svaret nemlig kort og enkelt. »Vi vil pege på mig,« siger Pernille Vermund.